En opsamling på fjernundervisning under skolelukningen

Tirsdag den 17. marts 2020 blev det meddelt, at alle grønlandske folkeskoler skulle lukke en periode for at stoppe smittespredningen af ny coronavirus. Situationen betød, at der skulle tænkes hurtigt i skoleverdenen, så eleverne kunne fortsætte deres læring, selvom de ikke længere måtte komme på skolen.

Den pludselige skolelukning blev en tryktest for implementeringen af Kivitsisas læringsredskab og læringstilgang. Derfor har vi i Kivitsisa efterfølgende lavet en rapport, der samler op på erfaringerne.

Rapporten er dels lavet for helt konkret at få overblik over hvor og i hvilken grad de udleverede iPads blev brugt under skolelukningen. Samtidig er den også lavet for at samle op på de erfaringer, som er gjort undervejs. Erfaringer, som vil kunne danne grundlag for en bedre forberedelse, hvis skolerne i fremtiden igen vil være nødt til at lukke. Desuden vil mange af disse erfaringer være direkte overførbare til den daglige undervisning, og ikke mindst til den fjernundervisningsform, som vi arbejder målrettet på at udvikle.

Kan du lide nyheden?

Del på Facebook
Del på Twitter
Del på Linkdin
Scroll til toppen