Skoleopstart med ikiortit i front

Tirsdag den 4. august stiller Aggo Rosing Olsen sig sammen med sine fem ikiortit-kolleger fra Ilulissat op foran den store trappe på Atuarfik Mathias Storch. På trappen sidder alle 80 lærere fra de to skoler i byen. Snakken går lystigt om ture til hytten, fangst og corona. Det er første dag efter ferien. De næste to dage skal ikiortit forestå en workshop for deres kolleger.

Mandag var de seks ikiortit mødt ind en dag før kollegerne. Via Zoom holdt de møde med Jakob fra Kompas. Han har forberedt den workshop, som ikiortit skal holde og lavet en ebog i Pages med opgaver til lærerne. Ikirotit afprøver opgaverne, diskuterer de tanker der lægger bag med Jakob og hinanden, og de finder sammen frem til, hvordan de vil køre workshoppen og forklare deres kolleger det nye stof. Enkelte steder bliver indholdet tilrettet, som ikiortit synes det skal være. 

Ikiortit kører workshoppen

Foran trappen tirsdag morgen bliver bogen delt ud til kollegerne. Nettet driller. De prøver via AirDrop. Tiden går, og det lykkes til sidst. En lidt svær start. I baggrunden sidder Jakob og Lars fra Kompas og er klar til at hjælpe med gode råd. Det er en slags assisteret fjernundervisning. Egentlig skulle Jakob have været til Ilululissat denne uge, men på grund af coronarestriktionerne er turen aflyst. Det betyder, at ikiortit må træde i forgrunden. Det er som sådan også meningen med Kiivtsisa – at ikiotit skal undervise kollegerne, så på den vis bliver der nu blot gjort en dyd ud nødvendigheden. 

“Det giver tryghed at have Jakob og Lars i baggrunden, så vi kan spørge om hjælp og gode råd. Vi er ikke så vant til det her endnu”, siger Aggo. 

Ikiortit holder små oplæg og sætter kollegerne i gang med at løse nogle opgaver i bogen. Der skal laves små animationer i Keynote, lydreportager i GarageBand og det hele skal samles i Pages.

En del lærere har brug for hjælp og går let i stå. Andre er selvkørende. Vi er nu på et punkt i Kivitsisa, hvor nogle lærere bruger iPads hver dag med den største selvfølge, mens andre ikke er kommet så langt endnu og derfor har brug for meget hjælp. Ikiortit må bruge al deres vinden om undervisningsdifferentiering og de løber rundt og hjælper. 

Da dagen er ovre er de seks ikiortit trætte. Det er hårdt arbejde at stå i spidsen. Særligt når teknikken driller lidt, når der er stor niveauforskel på lærerne og når man endnu ikke er helt vant til at forestå store workshops. 

Viden bringes i spil i egen undervisning

Næste dag skal tirsdagens viden bringes i spil. Lærerne skal bygge deres egen multimodale ebog, som de kan bruge i deres egen undervisning. Pludselig er alt vendt på hovedet og ikirotit føler sig til tider næsten overflødige. Der bliver knoklet og udviklet materialer. Alt det hårde arbejde fra dagen før betaler sig. Lærerne er engagerede og langt hen ad vejen selvkørende. Ikirotit kan gå riundt og give inspiration og undestøtte kollegaen i at reflektere og gøre tingene endnu bedre. Præcis som de gør i dagligdagen. 

Nogle uger inde i skoleåret gør Aggo status: “Jeg kan mærke, at lærerne bruger os ikiortit mere nu. Måske er det fordi vi holdt workshop i starten af året. Men det også fordi vi nu har været i gang med Kivitsisa i et stykke tid. De kender os og ved mere hvordan de kan bruge os. Jeg har allerede meget i kalenderen. I morgen skal jeg for eksempel mødes med en kollega og hjælpe med forberedelsen og på fredag skal jeg med ind i hendes klasse og assistere i hendes undervisning”. 

Da Aggo bliver spurgt til hvad hun lærte af de to dages workshop, svarer hun. “Det er ikke let at holde en workshop. Derfor var det helt nødvendigt, at Kompas lavede indholdet og hjalp os med formen. Vi skulle så have brugt mere tid sammen til at forberede det, så næste gang skal der lige være et par dage mellem vores introduktion og selve workshoppen. Det kunne der af praktiske grunde ikke denne gang. Måske skulle vi også have tænkt i niveaudeling af lærerne. Men det var trygt og spændende at gøre det på denne måde. Mange kolleger har også sagt at de fik meget ud af det, og jeg kan i hvert fald også mærke, at det smitter af i dagligdagen. Der er flere, der henveder sig og ønsker hjælp til at bruge iPads og lave en undervisning, hvor eleverne er mere aktive. Det er fedt”.

Lignende workshops blev i skoleårets første uge afholdt i Qasigiannguit, Qeqertarsuaq og  Kangaatsiaq. Hvert sted med en lille forskel tilpasses de lokale forhold. I Kangaatsiaq var nettet eksempelvis så dårligt, at Lars ikke kunne være med på Zoom. I stedet havde han lavet ti små vidoer, som Marie, den lokale ikiorti, støttede sig til i løbet af dagen.  Senere skal workshoppen afholdes i Aasiaat, og sikkert noget lignende i de andre kommuner. Erfaringerne deles mellem kommunerne i Kivitsisa-samarbejdet.

Kan du lide nyheden?

Del på facebook
Del på Facebook
Del på twitter
Del på Twitter
Del på linkedin
Del på Linkdin
Scroll til toppen