Samarbejde og kollaboration
Når man inddrager IT i undervisningen er det oplagt at tænke i gruppearbejde. Eleverne kan skabe digitale produktioner sammen, bruge diverse samarbejdsplatforme og søge efter og finde information på egen hånd. Men samarbejde er ikke noget, eleverne bare kan. Det er noget, de skal lære. Her har det bl.a. betydning, at du som lærer er tydelig i dine instruktioner og forventninger til eleverne, og at du, som lærer, kender til de muligheder de digitale medier stiller til rådighed.
Hvorfor skal eleverne arbejde i grupper?
Det gode gruppearbejde starter med dine didaktiske overvejelser. I første omgang er det vigtigt at overveje, hvad formålet er med at eleverne skal arbejde i grupper. Det kan f.eks. være at de skal øve sig i at løse en opgave i fællesskab eller opkvalificere hinandens produktioner og fremlæggelser. Det er også vigtigt, at du overvejer, hvilken rolle gruppearbejdet skal have i forhold til de øvrige aktiviteter i undervisningsforløbet. Er det primære mål, at eleverne lærer at arbejde i grupper eller er gruppearbejdet en nødvendighed for at eleverne kan løse den opgave, du har givet dem? Ofte vil der være tale om begge dele. Man kan sige at det gode gruppearbejde nødvendiggør, at gruppens medlemmer samarbejder. Det er derfor vigtigt at du, som underviser, kigger godt på dit undervisningsforløb inden det skal afvikles med eleverne. Du kan f.eks. stille dig selv følgende spørgsmål?
- Giver det mening at eleverne skal arbejde i grupper, eller kan opgaverne løses lige så tilfredsstillende individuelt?
- Hvor mange elever bør der være i gruppen?
- Skal grupperne dannes af eleverne selv, eller skal du, som underviser, danne grupperne?
- Skal der tages hensyn til, hvilke kompetencer, der er repræsenteret i grupperne?
- Skal eleverne arbejde i grupper hele tiden eller skal der veksles imellem individuelt arbejde og gruppearbejde?
For at kunne svare fornuftigt på disse spørgsmål, er det oplagt først at kigge på nogle af de samarbejdssituationer der kan finde sted i undervisningen.
Refleksion og diskusion. Her er der typisk tale om små korte aktiviteter, hvor eleverne diskuterer eller reflekterer over et spørgsmål, en tekst eller lign. Denne type samarbejdssituationer er typisk noget der foregår i helt små grupper ofte med sidekammeraten.
Ideudvikling og brainstorm. Her kan der også være tale om små korte aktiviteter, hvor eleverne skal byde ind med ideer eller brainstorme over et fælles emne. Ideudvikling og brainstorm kan også være en aktivitet der afvikles i forbindelse med et større projekt.
Arbejdsopgaver og problemløsning. I denne form for gruppearbejde skal eleverne ofte løse en konkret opgave. Opgaven vil typisk værre stillet af læreren. Her er der ofte tale om en afgrænset opgave, hvor eleverne ikke har samme frihed til at tilrettelægge og udforme arbejdet, som de f.eks vil have i de større projektopgaver.
Projektopgaver og emneuger. Her vil der ofte være tale om at eleverne har stor frihed til selv at bestemme, hvordan arbejdet skal gribes an og hvordan et evt. slutprodukt skal udformes. Når eleverne arbejder projektorienteret, vil der oftes være tale om længere forløb, der kan strække sig over flere undervisningsgange.
De forskellige situationer, hvor eleverne kan samarbejde i grupper lægger op til forskellige typer af gruppedannelser og arbejdsform. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kategoriserer de forskellige samarbejdsgrupper på følgende måde:
Summegrupper er de korte samarbejder, hvor eleverne f.eks. diskuterer et spørgsmål, læser en tekst op for hinanden eller brainstormer.
Arbejdsgrupper er, når eleverne samarbejder om at løse en konkret, men afgrænset opgave. Projektgrupper:
Projektgrupper er, når eleverne samarbejder om et større projekt, f.eks. i forbindelse med projektopgaver, emneuger o.lign.
Uanset hvilken samarbejdssituation der er tale om, er det, som kendetegner gruppearbejdet, at eleverne samarbejder og bruger hinanden i opgaveløsningen.
Gruppedannelse
At danne gode samarbejdsgrupper kan være en svær øvelse. Hvordan sikrer vi at alle i gruppen får et tilfredsstillende udbytte af samarbejdet? Hvordan sørger vi for at der er opgaver nok til alle gruppens medlemmer? Skal eleverne selv danne grupperne? Skal gruppens medlemmer have samme faglige niveau? Er det bedst at grupperne består af elever med forskellige kompetencer? Som det fremgår er der mange overvejelser man, som lærer, skal tage stilling til.
Der findes ikke et entydigt svar på ovenstående spørgsmål, men, hvis du forholder dig til, hvad det er eleverne skal lære i de forskellige samarbejdssituationer, vil svaret mange gange give sig selv.
Hvis det primære formål er at eleverne skal øve sig i gruppearbejde, kan det give mening at eleverne bliver blandet i grupper, der består af elever med forskellige faglige niveauer. Her får de mulighed for at øve sig i at lytte, blive enige og klogere på, hvordan gruppens medlemmer kan bidrage til den fælles løsning af opgaven. I denne form for gruppedannelse kræver det at læreren er meget tydelig i hvad der forventes af gruppen og sørger for at alle gruppens medlemmer kan komme til orde.
Har gruppearbejdet primært et fagligt fokus kan det være en fordel at danne mere homogene grupper. Dette giver mulighed for en fælles dynamik, hvor ingen af gruppens medlemmer føler sig som det svage led. I forbindelse med en stor afdækning af gruppearbejde i den danske folkeskole fra 2020, påpeger flere elever at, hvis de kommer i gruppe med elever der arbejder hurtigere og på et fagligt højre niveau end dem selv, føler de sig hægtet af opgaven og usikre ved at byde ind på løsninger til opgaven (EVA, 2020).
Når man inddrager digitale produktioner i gruppearbejdet, vil gruppedannelsen også være afhængig af antallet af arbejdsopgaver den enkelte opgave indeholder. Skal eleverne f.eks. lave en film, vil arbejdet ofte bestå af ideudvikling, udarbejdelse af manuskript/storyboard, optagelse og redigering. I den første del af produktionsfasen, hvor den gode fortælling skal skabes, vil der være opgaver nok til en større gruppe elever. Hvis eleverne selv skal optræde foran kameraet vil der også være behov for at gruppen er stor nok til, at de selv kan spille rollerne. Problemet med en stor gruppe opstår ofte, når filmen skal redigeres. Der er kun én der kan betjene iPad’en og skærmens størrelse, gør det svært for mere end to elever at følge med i redigeringsfasen. Denne problemstilling kan løses ved, at man lader eleverne klippe, hver deres version af filmen. En anden mulighed er at gruppen opdeler redigeringsopgaven i scener. En til to elever kan klippe starten af filmen, to andre kan klippe midten og en tredje slutningen. På den måde kan et filmhold bestå af 3 – 6 elever og alligevel indeholde opgaver nok til alle gruppens medlemmer. Dette eksempel illustrerer også de digitale mediers mulighed for at eleverne kan veksle imellem at arbejde sammen og løse dele af opgaven individuelt eller i mindre grupper.
Kollaborativt eller kooperativt samarbejde
Når man taler om gruppearbejde, bruger man ofte en opdeling i kollaborativt samarbejde eller kooperativt samarbejde
Det kollaborative samarbejde er defineret ved, at de deltagende individer i en samarbejdsproces er afhængige af hinanden og har et fælles mål (Bang & Dalsgaard, 2005). For at forstå begrebet kollaboration ordentligt kan det være hensigtsmæssigt at sammenligne med en anden udbredt samarbejdsform, nemlig kooperation. I den kooperative samarbejdsform har deltagerne også en fælles opgave og et fælles mål. Her er der dog tale om en meget større grad af uddelegering af arbejdsopgaver, og de deltagende er ikke i samme grad afhængige af de andre deltageres arbejde, for at nå det endelige mål.
“Cooperative work is accomplished by the division of labour among participants, as an activity where each person is responsible for a portion of the problem solving” (Roschelle & Teasley, 1995, s. 70).
Man kan argumentere for, at der i det kooperative samarbejde er tale om større grad af vidensdeling end om en fælles videnskonstruktion. I det kooperative samarbejde må det endelige mål nødvendigvis være ret klart defineret for alle deltagerne.
I det kollaborative samarbejde er det endelige mål i højere grad et resultat af fælles refleksioner og en fortløbende udviklingsproces. Professor og pædagog Knud Illeris beskriver det kollaborative samarbejde som “… tiltag, hvor en gruppe mennesker i fællesskab tilstræber at lære og udvikle noget sammen” (Illeris, 2006, s. 145).
De to samarbejdsformer har også en betydning for deltagernes indbyrdes relationer og kommunikation. I den kooperative samarbejdsform er deltagerne ikke i samme grad afhængige af at kunne samtale og reflektere undervejs i processen, som de er i det kollaborative samarbejde. Det betyder, at deltagerne i det kollaborative samarbejde skal have mulighed for, at kunne mødes omkring udviklingen af deres projekt. I det kooperative samarbejde vil store dele af samarbejdet derimod kunne foregå uden at gruppen behøver at mødes (Roschelle & Teasley, 1995, s. 70).
I artiklen Samarbejde – kooperation eller kollaboration? fra 2005 opstiller forfatterne Christian Dalsgaard og Jørgen Bang forskellen på kooperation og kollaboration i nedenstående model.
Som tidligere nævnt vil der ofte være tale om en vekslen imellem det kooperative og det kollaborative samarbejde. Dette gælder især når man inddrager de digitale medier i undervisningen. De digitale medier giver en oplagt mulighed for, at eleverne kan samarbejde om et fælles projekt eller produkt, men også mulighed for at dele af samarbejdet kan uddellegeres i perioder. For at sikre at eleverne stadigvæk oplever at de er fælles om opgaven, kan du indlægge løbende opsamlinger i grupperne. På den måde kan eleverne få indblik i de andre gruppemedlemmers arbejde og komme med feedback og justere det videre arbejde. Som vi så i eksemplet om filmproduktion, er der ofte mulighed for at noget af samarbejdet er kollaborativt imens andre dele af forløbet fungerer som et kooperativt samarbejde. Det vigtigste er at eleverne oplever at gruppearbejdet er frugtbart, og at det giver mening at samarbejde.
Samarbejde på iPad
Som vi har nævnt flere gange, kan IT åbne op for et spændende, effektivt og læringsrigt samarbejde i forbindelse med gruppearbejde i skolen.
I det følgende vil vi se på nogle af de værktøjer og arbejdsgange du og dine elever kan inddrage i den daglige undervisning.
Padlet – Onlinebaseret opslagstavle. Du kan kommunikere med mange forskellige medier på Padlet f.eks. tekst, billeder, video, lyd, links etc.
Numbers – Numbers giver eleverne mulighed for at samarbejde på den samme præsentation. Dette fungerer også selvom de sidder med hver deres iPad og ikke er sammen fysisk
Showbie – I Showbie kan du og dine elever kommunikere via klassediskussioner. Eleverne kan samarbejde og dele filer i grupper.
Pages – Pages giver eleverne mulighed for at samarbejde på den samme præsentation. Dette fungerer også selvom de sidder med hver deres iPad og ikke er sammen fysisk.
Keynote – Keynote giver eleverne mulighed for at samarbejde på den samme præsentation. Dette fungerer også selvom de sidder med hver deres iPad og ikke er sammen fysisk.
