6 gode råd til endnu bedre præsentationer

De fleste har nok været vidne til en del lange, til tider meget lange, PowerPoint Præsentationer i deres liv. Det kan være på kurser, til konferencer, pædagogiske dage og elevfremlæggelser. Måske kommer du også selv til at lave lidt for lange og lidt for kedelige præsentationer. Her får du 6 små råd, der kan gøre dine og dine elevers præsentationer endnu bedre.

1

Tekst

Du skal huske på er at din digitale præsentation er et supplement til din mundtlige fremlæggelse. Det betyder at deltagerne ikke skal bruge deres opmærksomhed på at læse dine slides, men at dine slides skal understøtte, det du fortæller. Derfor skal du undgå lange tekstblokke. Tænk i stedet for i overskrifter. Teksten må gerne fange opmærksomhed, men den skal ikke tage tid at læse. Husk at deltagerne automatisk vil forsøge at læse teksten på dine slides, det betyder at de ikke samtidig kan lytte til dig. Husk at præsentationen skal vises på en skærm eller projektor. Det er derfor meget vigtig at punktstørrelsen ikke er for lille, så den bliver ulæselig for dit publikum. Det anbefales at du anvender en punktstørrelse på min. 30pkt.

Vær opmærksom på at vælge en skrifttype som står skarpt på skærmen, er let at læse og kan ses bagerst i salen. Som f.eks. Arial, Helvetica eller andre fonte som er velegnede til at læses på en skærm.Brug ikke for mange forskellige skrifttyper og skriftsnit, det skaber et rodet udtryk.

Undgå for meget tekst på dine slides Tænk i stedet for i overskrifter

2

Ét budskab pr. Slide

Et godt oplæg handler om, at gøre din kommunikation tydelig for deltagerne. En fejl mange ofte begår er at de fylder for meget information på de enkelte slides.Fordel i stedet for din information over flere slides. Det vil give dig flere slides, men gøre dit budskab lettere at følge for deltagerne.

Undgå for mange budskaber pr. slide                                                  Fordel budskaberne på flere slides

3

Brug billeder!

Du kan skabe opmærksomhed hos deltagerne, hvis du bruger billeder på dine slides. Billederne skal understøtte og illustrere det du taler om. Lad gerne billederne fylde hele slidet. Du kan finde flotte og højtopløselige billeder flere steder på nettet. Det er i så fald vigtigt at du bruger billeder, som du frit må bruge – også uden at kreditere fotografen.Her er nogle gode sider til at finde gratis billeder uden copyright.

4

Pas på farverne

Når du skal vælge farver til din præsentation kan det være en fordel at vælge farver, der passer til hinanden. Her kan det være en hjælp at bruge et farveskema. Et farveskema består af behagelige farver, der komplementerer hinanden. For mange farver er forvirrende, og hvis farverne ikke passer sammen, skaber det ubevidst uro. Typisk udvælger man tre-fire farver, der er gennemgående i bogens design.Farver der passer godt sammen, skaber farveharmoni. Dette anvender designere og kunstnere til at skabe atmosfære og stemning. Her er nogle basale regler om farvekombination.

Komplementærfarver

Farver som står overfor hinanden i en farvecirkel kalder man komplementærfarver. Modstående farver har en høj kontrast til hinanden, hvilket skaber gennemslagskraft. Sammen fremstår disse farver klarere og mere tydelige.

Monokoromatiske farver

Monokromatisk harmoni fremkommer ved at sammensætte en farve med den samme farve tilsat hvid eller sort. Denne harmoni er den roligste og mest anvendte harmoni. Der anvendes én farve samt lysnede og mørknede toner af farven.

 

Analoge farver

Anologe farver består af 3 farver der befinder sig ved siden af hinanden i farvecirklen. Analog harmoni fremkommer ved at vælge en hvilken som helst farve på farvecirklen + den farve, der ligger enten til højre eller til venstre for denne. Brug af analoge farver giver ofte et roligt udtryk. Der findes flere gode værktøjer på internettet, der kan hjælpe dig med at vælge de rette farver.

 

Her får du et bud på tre gode af slagsen:

 

Canva Color wheel

Colorhunter.com

Adobe Kuler

Skærmbillede fra colorhunter.com

5

Bring det vigtigste I fokus

Når vi laver præsentationer, kommer vi let til at tænke vores slide-baggrund som et stykke papir – hvid baggrund med sort eller mørk tekst. Der er dog en ret stor forskel på det analoge og det digitale. Når du præsenterer dine slides på en skærm eller en projektor sker det via lys. Det betyder at det der er lysest får den største opmærksomhed, altså mest lys. Det betyder at, hvis du bruger en hvid baggrund i din præsentation, vil baggrunden træde kraftigere frem end f.eks. en mørk tekst. Prøv derfor at bytte om på kontrasterne – brug mørk baggrund og lys tekst. I den forbindelse kan du drage nytte af informationen, du finder under punkt 4, om farver.

En lys baggrund giver opmærksomhed til baggrunden.                  En mørk baggrund lader en lysere tekst stå tydeligere frem.

6

Brug af animationer og effekter

Programmer som PowerPoint, Keynote, Google Slides o.lign. tilbyder dig en masse flotte og effektfulde overgange og animationer. De skal dog bruges med forsigtighed. Vores hjerner er programmeret til at registrere bevægelser. Det betyder at, hvis du har en masse animationer på dine slides, vil deltagernes opmærksomhed blive draget imod dem, frem for det du siger. Når det er sagt er det ikke det samme, som at du helt skal undgå animationer og andre effekter. En animation kan være en effektiv måde at forklare f.eks. processer på. Animationer kan også være nyttige i forbindelse med f.eks. at skitsere indholdet i din præsentation eller de vigtigste nøgleord omkring dit emne.Her kan du lade hvert ord dukke op på slidet i den rækkefølge, du vælger. Det giver den fordel, at deltagerne automatisk vil rette deres opmærksomhed mod, det ord eller element der vises.

Du kan f.eks. animere de vigtigste nøgleord i din præsentation.
På den måde vil deltagernes opmærksomhed være rettet, mod det ord der dukker op.

6 gode råd til endnu bedre præsentationer – Har du brug for en print version af artiklen? Så hent det som PDF.

Kan du lide nyheden?

Del på Facebook
Del på Twitter
Del på Linkdin
Scroll til toppen