De gør ikke det store væsen af sig. Men faktisk er 10 teknikere tilknyttet Kivitsisa hele årsagen til, at lærere og elever i hele folkeskolen kan arbejde med iPads og fjernundervisning på tværs af byer og bygder.
“Jeg kalder dem mine usynlige helte,” siger Ulrik Motzfeldt-Skovgaard, der er teknisk ansvarlig i Kivitsisa og IT-chef i Qeqqata Kommunia.
“Uden dem havde vi ikke noget Kivitsisa-projekt på samtlige folkeskoler i Grønland,” tilføjer han.
For blot en uge siden var teknikerne samlet til Kivitsitas årlige Naapiffik i Nuuk. Normalt er det kun lærerne, der deltager i konferencen, men i år var teknikerne med og havde deres egne workshops og undervisning på Naapiffik.
“Det er vigtigt, at vi får delt og udvekslet de erfaringer og problemstillinger, vi hver især har rundt omkring i kommunerne. Og på tre dages konference når vi at komme i dybden og får lavet en form for forårsrengøring i, hvordan vi håndterer både små og store tekniske problemer,” forklarer Ulrik og understreger, at det, der kan synes som små tekniske problemer ude i kommunerne kan blive til store problemer, hvis ikke teknikerne får løst det i fællesskab.
“Vi har jo næsten 12.000 enheder koblet op på vores system. Og i det ligger der rigtig mange apps. Og jo flere enheder og jo flere apps, jo mere belaster vi systemet. Her mærker vi det særligt ude i satellitbyerne, hvor apps’ene kan være svære at opdatere på grund af beliggenheden, og det belaster systemet i sig selv. Her er det vigtigt, at vi i fællesskab får drøftet og lagt en plan,” forklarer Ulrik og tilføjer:
“Og det fik vi på Naapiffik i Nuuk.”
At mødes giver fælles gejst
Men udover at udveksle erfaringer og problematikker inden for det tekniske område, så har konferencen en særlig vigtig rolle for 10 teknikere, som ellers sidder spredt ude i landets kommuner.
“Det giver noget særligt at mødes fysisk. Jeg oplever, at vi grønlændere er ret tilbageholdne, og vi snakker kun over teams, når vi bliver spurgt om noget. Men her på konferencen snakker vi på kryds og på tværs. Og det åbner jo op for både at udveksle erfaringer på et helt andet plan – og det giver jo også en særlig tryghed og fællesskabsfølelse,” siger Ulrik, der sammen med sine tekniker-kollegaer talte og hyggede sig sammen med lærerne i pauserne og om aftenen efter endt undervisning.
“Som tekniker er det jo ikke alt, jeg hører. Men når vi så er samlet med lærerne, så får jeg klart en bedre fornemmelse af, dels hvad de kæmper med ude i klasserne, men også om det her overordnede mål, som vi har i Kivitsita – altså at få skabt det her faglige løft af folkeskolen. Og den fællesskabsfølelse, vi får, når vi alle er samlet – det giver en gejst til at arbejde videre og komme endnu længere med projektet,” siger Ulrik og understreger, at han og teknikernes fornemmeste opgave fremover bliver at skabe et endnu mere usynligt system, som glider for alle lærere og elever.
“Vi har mange spændende opgaver foran os som teknikere rundt i kommunerne – men vigtigst af alt, så er målet jo, at teknik ikke er noget, man skal lægge mærke til ude på skolerne og bag skærmene – det skal bare fungere og få undervisningen og hverdagen på alle folkeskoler i både by og bygd til at flyde. Det er det, vi kæmper for hver eneste dag.”