Attavigisigut

Kommunit ataatsimoorullugu ingerlataat
“Et løft af den grønlandske folkeskole”

Rune Bundgaard
Ingerlatsinermi pisortaq

M: rune@vidvinkel.gl
T: (299) 59 44 55
T: (45) 53 49 67 62

Imaneq 23
Postboks 1005
3900 Nuuk · Grønland

PROJEKTET ER STØTTET AF

hempel_single
velux_single
apm_single
oak_single

DELTAGENDE KOMMUNER

kommuner_single

isumassarsiorfissaq

Periutsinik ingerlatitseqqiineq

Ukiuni kingullerni periusissat pillugit nunatsinni assigiinngitsuni workshopertitsinerit ingerlanneqartarsimapput. Siullermik Qeqqata Kommuniani ilinniartitsisut workshopertinneqarput kingusinnerusukkullu Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik suleqatigalugu nunatsinni ilinniartitsisunut nunatsinnit tamanit toqqagaasunut ingerlatsisoqarluni. Pisullu tamarmik &LEARNING aqutsisoqarulugu ingerlanneqarsimallutik. 

Siunnerfik anguniagaasorlu naatsumik oqaatigalugu tassaavoq, ilinniartitsisunik nunatta sinnerani ilinniartitsisoqatiminnut filmit atorlugit periusissanik ilinniartitsisalersinnanissaat. Workshopertitsinerni sammineqarput iPadsit atuartitsinermi atorneqarnissaat, aammalu sammineqarlutik tuluit oqaasii matematikilu.  Ilinniartitsisut iPadsit ilinniartitsissutitut atornissaat aammalu filmiliuutigalugillu takutitassanik katiterutitut atornissaat ilinniarsimavaat. Taamallu workshopertitsinermi peqataasut ilarpassui atuarfimminni ”ikortitut” sulisussanngorsimapput.

Videoliaasut uani takukkit: https://www.atuarfiit.gl/video/?lang=da

Everyone can create

Kivitsisa aqqutigalugu meeqqat pilersitsiniartalernissamut ammaassivigineqarput. Pilersitsisassapput, paasisassarsiortalerlutik, pinnguarlutik ilikkakkaminnillu allanut ingerlatitseqqittalissallutik. Tassa pilersitsiniarneq nassaarsiornerlu siunertani qitiupput. Apple ilitsersuusianik inerisaasimavoq paasinarsarlugit iPadsit atorlugit isumassarsiorlunilu pilersitsiniarnerit qanoq ingerlanneqarsinnaasut. Ilinniusiaasullu tamarmik tuluit oqaasii atorlugit sanaajupput. 

Ilinniartitsissusiaasimasut uani takusinnaavatit: https://www.apple.com/education/everyone-can-create/

Aamma taakku akeqanngitsumik App Store aqqutigalugu ugguuna aasinnaavatit: https://books.apple.com/us/book-series/everyone-can-create/id1364129830

Infografik

Kompas Kivitsisamik ilinniartitsinermi pingaaruteqarpoq. Una iserfigalugu atuartitsinermi infografik-ip qanoq atornissaa pillugu assersuusiat takusinnaavatit:

www.kompas.one/service

Apple Teacher

Apple ilinniartitsisunut atuartitsinerminni apple-imeersunik atortoqartunut ilinniummik inerisaasimavoq. Ateqarpoq Apple Teacher takuneqarsinnaallunilu iserfigalugu:

www.apple.com/dk/education/apple-teacher/

Ilinniartitsisutut programmi taanna atorlugu iPad Mac-illu atorlugit atuinissamik ilinniarsinnaavutit, taamallu atuartut peqatigalugit ingerlataqarsinnaallutit. AppleID atorlugu iserfigisassaavoq tuluttuinnarli allanneqarsimalluni.

 

PROJEKTET ER STØTTET AF

hempel_single
velux_single
apm_single
oak_single

DELTAGENDE KOMMUNER

kommuner_single

Ingerlanniagaq

Kivitsisa tassaavoq ingerlanniagaq nunatsinni kommuninit tamanit suleqatigiissutigineqar-toq. Taamatut kommunit tamarmiullutik atuarfiit tungaannut meeqqat atuartinneqar-tarnerat qaffassaruumallugu tikkuusseqatigiinneq,  oqaluttuarisaanermi siullerpaajuvoq.  Pilersaarutaasorlu Institut for Læring og Uddannelsesstyrelsen (ilinniartitsinermik ilisimatusarnermik ingerlatsivik aammalu ilinniagqarnermut aqutsisoqarfik) qanimut suleqatigalugit ingerlanneqassaaq. Kommunillu assigiinngeqimmata, Kivitsisap ilusiligaanera kommuninut ataasiakkaannut naleqqussarneqassaaq. Assigiissutaassappulli nalerarineqartut suleqatigiinnissamullu piumassuseqarneq ikioqatigiikkumanerlu.

 

Kivitsisamik atulersitsiniarneq atuarfinnut aataasiakkaanut suliassaavoq soqutiginartoq. Ilinniartitsinissanut teknikkertaanullu tunngasut eqeersimaartumik sammisassaassaallutik. Ilinniartitsinissamik teknikertaasunillu isiginneqqissaarnissaq pisariaqarpoq . Taamaattumik atuinissamik eqqussiartorneq naafferartumik ingerlanneqassaaq, atuarfiit ikittukkuutaat tamakkiisumik malittarineqarlutik alaatsinaanneqarsinnaaqqullugit. Ataani titartukkami illoqarfinni atuarfinnut ataasiakkaanut nunaqarfiillu atuarfiup ataani ittunut qanoq atuutsitsilernissamut atatillugu siammartiterinissaq pilersaarusiaq qanoq ittuusoq takuneqarsinnaavoq. Atuarfiit ilaanni iPadsinik agguaassisoqareernikuuvoq. Tamatumunnga peqqutaavoq Kivitsisami tunngavigineqarmata Qeqqata Kommuniani aammalu Kommune Kujallermi 2013-imili ingerlatsinermit misilittagarilersimasat

Kivitsisa aqqutigalugu anguniarneqarpoq meeqqat atuarfianni ilinniartitsinerup pitsanngorsarnissaa. iPadsit agguaanneqarpata internetikkullu attaveqarnerit pitsanngortinneqarlutik – eqqortumillu atuinerit ingerlanneqarpata – atuartitsinermi periarfissarpassuit soqutiginartut nutaat ammaanneqassapput. Atuartummi taava paasissutissanik katersuisinnaalissapput, namminneq ilusiliisinnaalerlutik ilisimasanillu akunnerminni agguaassisinnaalissallutik. Allanillu nunap iluani avataanilu atuartunik suleqateqarsinnaalissallutik, aammalu ungasianiit atuartitsisoqarsinnaalissaaq allarpassuarnillu ingerlatsisoqarsinnaalissalluni.  Siunnerfillu angujumallugu, tassalu atuartut ilikkagaqarsinnaanerisa qaffannissaat, taava ilinniartitsisut allatut

suleqatigiinnernik ingerlatsisinnaalissapput, taamatullu akunnermi iluatsilluakkanik paarlaassillunilu tunioraasoqarsinnaalissalluni. Qaffasissutsit assigiinngitsut iluini Kivitsap siunnerfiii qaffasissumik inissisimapput. Aammalu Ingerlanniagaq kommunit atuarfeqarfiinit avataaneersunit annertuumik tapersersorneqarpoq. Ingerlanniarneqartorlu aningaasateqarfissuarnit sisamaasunit tapersersorneqarpoq ukuusunit: Villum Fonden, Hempel Fonden, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond, siunertanut siammasissunut tunniussisartoq kiisalu aamma tapersersuivoq Oak Foundation Denmark. Aningaasaateqarfiit sisamat aqutsisoqatigiinni issiatitaqarput peqatigalugit qanimut suleqatigisat inuillu ataasiakkaat, ingerlanniakkamik tapersersuerusuttut. Ataani takuneqarsinnaavoq ingerlatsinerup qanoq aaqqissuussaanera.

Kivitsisami annerpaajullunilu pingaarpaaq tassaavoq, ilinniartitsisut pisortaasullu ikiorneqarnissaat, ulluinnarni meeqqat ilinniartinneqarnerisa pitsaanerulernissaa anguniarlugu qanoq atortussat nutaat ikiuutaasinnaanerannik misilittagaqalernissaq. Taamatut tapersiinermi anguniarneqarpoq, ilinniartitsisut suleqatigiissilernissaat akunnerminnilu ilikkakkaminnik agguasseqatigiittalernissaat.   Qulequtaritinneqartoq tassaavoq, illit ilikkagaqaruit, taava  likkakkannik allanut ingerlatseqqittussaatitaagavit. Tassani qitiusutut piareeersimatinneqarput “Ikiortit”. Taannartaa perorsaanermut atuartitseriaatsinullu tunngasut iluini periarfissanik assigiinngitsunik imaqarpoq, taaguummilu tunngavigineqarpoq ulluinnarni suleqatigiit imminnut ikorfartoqatigiillutillu ikioqatigiittarnissaat. Ilinniartitsisut ilaat piffissaq tamaat atorlugu ”ikorti”-tut inissisi-massapput, allat ilinniartitsisuunermi saniatigut ikiortitut inissisimassallutik. 

 

Ikiortit suliassarissavaat ulluinnarni atuartitsinermi suleqatiminnik qanimut ikiuisarnissaq. Taakkulu ingerlanneqartumi inissisimassapput, piareersaasartussatut, timitaliisartussatut atuartitsinernillu nalilersuisartussatut, aammalu piareersimaffigissavaat ilitsersuisarnissat ikioqatigiinnermilu peqataasarnissat. Ikiortit pilersaarutaasup ingerlanerani suleqatiminnik ikiuisarinssamik ilinniartinneqassapput. Tamanna ingerlanneqassaaq taasami “Ikiortit Naapiffik” (Ikiortit Meet up), tassanilu taakku naaapeqatigiissinneqarlutik perosaaarnermut, teknikkimut suleqatinillu ilitsersuisarnis-samut sungiusarneqassapput. Taamatut iliornikkut nuna tamakkerlugu ”!kiortit” imminnut attaveqalernissaat pilersinneqassaaq. Ikiortillu aamma webinar-inik taasat (internetikkut isumasioqatigiissitsisarnerit) atorlugit isumassarsioqatigiissinneqartassapput, taamaattuni Kivitsisami ingerlatsisuusoq qanimut isummersoqatigisassallugu. 

Kivitsisa pamersaanermut atuartitseriaatsinullu tunngasumik ingerlatassiaavoq, siunnerfiulluni atuartut ilikkagaqarnissaasa qaffassarnissaatt. Tamanna anguneqarsin-naassappat, pisariaqartinneqarput teknikkikkut pitsaasunik atuagassaqarnissaq. Tamanna, soorlu Kivitsami tamarmi taamaattoq, aallaaveqarpoq kommunit tallimaasut qanimut suleqatigiinnerisigut. Taamaattumik kommunit tamarmik Ilinniartitaanermullu Ingerlatsivik pilersitsiniarput atugassianik assigiinnik periarfissaqartitsinermik aallaaveqartunik. Taamatut ataatsimoorluni aaqqiineq aqqutigalugu, kommunit suleqatgiissinnaalissapput imminnullu ikiorsinnaalissallutik. Taamallu iliornikkut ilinniartitsisut atuartullu kommunimiit kommunimut nuuttut nuunnerminni oqilisaanneqassallutittaaq.

Ataani takuneqarsinnaavoq ataatsimoorussamik ingerlatseriaasissaq qanoq timitalerniarneqartoq. Siulleermik qulaajaaneq ingerlanneqassaaq, tassani ingerlatsissutissat pillugit pingaarnernik tunngavissanik aaliangiussisoqassalluni. Tamanna pereerpat it-qarnermut atatillugu ikiortaasartut kommuninit tamaneersut aammalu Ilinniartitaanermut Ingerlatsivinneersut naapeqatigiissinneqassapput, atortussat aqullugillu atorsinnaanerinik ilinniartinne-qariartorlutik. Ingerlanniakkallu aallunnerini atortut ingerlanneqarnissaat pissapput kom-munit suleqatigiissilluinnarlugit, tassani misilittagarilikkat akunnermi paarlagiiaassutigine-qartassallutik.

 

PROJEKTET ER STØTTET AF

hempel_single
velux_single
apm_single
oak_single

DELTAGENDE KOMMUNER

kommuner_single

pædagogik

 

Med Kivitsisa ønsker alle fem grønlandske kommuner at pege en ny retning for undervisningen i den grønlandske folkeskole. Overalt i uddannelsesverdenen tales der i de disse år om, at eleverne skal udvikle de såkaldte 21. århundredes kompetencer. Hermed menes,  at eleverne i skolen bliver gjort klar til at kunne løse hidtil ukendte problemer, samarbejde med andre og kommunikere gennem et væld af medier. Alt dette skal ske med en veludviklet kritisk sans og dannelse. Med iPads til alle og forbedret internet kommer der nye muligheder for at udvikle læreprocesser, hvor disse kompetencer kan opnåes. Det er dog vigtigt at understrege, at teknologi ikke løser noget i sig selv. iPads, internet, digitale læremidler osv. skaber ikke i sig selv mere læring. Det hele handler om, hvordan de nye redskaber bruges i undervisningen. Dertil er der brug for en veldefineret pædagogisk retning.

 

Kivitsisa handler ikke nødvendigvis om, at skolehverdagen skal revolutioneres, men at teknologien skal bruges til at løfte læringen alle de steder, hvor det giver mening. iPads gør det ikke selv, men de er et redskab, som giver lærerne flere pædagogiske strenge at spille på. Den største og vigtigste del af Kivitsisa handler derfor om at hjælpe og inspirere lærerne til at udnytte disse muligheder på den bedst mulige måde. Dette skal alt sammen føre frem til læringsformer, hvor eleverne er aktive, undersøgende, eksperimenterende, kreative, producerende og skabende. iPads definerer altså ikke, hvad der skal ske ude i klasserne – det hele afhænger fortsat af skolen og lærerne. I det nedenstående er der samlet nogle at de nye muligheder, som vi fra kommunal side ønsker at fremme med indførelsen af Kivitsisa.

 

Nye undervisnings- og læringsformer

Kivitsisa bygger på, at der i skolen arbejdes mod en mere undersøgende og projektorienteret tilgang til læring. En tilgang, hvor eleverne i højere grad er med til at definere undervisningens indhold og – om muligt – også undervisningens form. Denne tilgang skal fremme motivationen, læringen og klæde eleverne på til arbejdsopgaver båret af samarbejde, innovation og skaberglæde. Læringsmiljøet skal hele vejen igennem være præget af elevernes kreative, digitale produktion. Alt sammen en tilgang, som ligger i forlængelse af tankerne bag skoleloven, Atuarfitsialak. 

 

 

Med Kivitsisa ønsker kommunerne at gøre op med den passive, forbrugende tilgang til teknologi, hvor eleverne sidder passivt foran skærmene. Med iPads i klassen kan der understøttes læringssituationer, hvor eleverne arbejder med reelle og virkelighedsnære problemstillinger og løsninger. Dette både på globalt og lokalt plan. Eleverne skal være aktive, undersøgende, eksperimenterende, kreative, producerende og skabende. På siden “Inspiration” kan der læses og ses eksempler på, hvordan denne læringstilgang kan se ud i praksis.

 

Et vindue mod verden

Vores skolesystem i Grønland er udfordret af en helt særlig geografi. Befolkningen – og dermed også folkeskolerne – er fordelt på en lang og svært fremkommelig kystlinie. Denne geografi er som skabt til digitale løsninger på skoleområdet. Løsninger, som med etableringen af det nye søkabel, nu gøres mulige. Med iPads til alle og et forbedret internet på skolerne, kan der skabes et vindue til resten af verden. På trods af vores yderlige geografiske udgangspunkt, kan eleverne placere sig selv midt i verden og virtuelt række ud i den. 

 

 

Det giver muligheder for at eleverne åbner sig mod verden, lærer fremmedsprog og orienterer sig globalt. Også nationalt vil der blive nye muligheder for samarbejdsprojekter mellem skolerne, fjernundervisning og e-læring. Der findes allerede flere eksempler på, at de teknologiske muligheder udnyttes på denne måde. På siden “Inspiration” kan der læses et eksempel på, hvordan der i nogle af Qeqqata Kommunias bygder bliver fjernundervist i engelsk fra udlandet.

 

Det digitale i sig selv

Som det kan ses i det ovenstående, er hovedfokus i Kivitsisa ikke på det digitale og teknologien i sig selv. Fokus er primært rettet mod de måder, hvorpå det digitale kan hjælpe til nye og bedre læringsformer, til bedre samarbejde på alle planer og til at skabe nye muligheder for fjernundervisning og e-læring. Men i en verden, der bliver mere og mere digital,  må de digitale kompetencer i sig selv også i fokus. 

 

 

Eleverne skal i dag også lære om det digitale i sig selv. Med de nye redskaber i Kivitsisa kan der nu arbejdes med kodning, teknologiforståelse og digital dannelse. Et andet mål med at bringe teknologien ind i skolen er dermed netop at lære eleverne at forholde sig til den måde, som teknologien er med til at påvirke os, og lære dem både at forstå og at agere fornuftigt og dannet i denne digitale verden. 

 

Samarbejde

Et nøgleord i Kivitsisa er samarbejde. Det går igen på alle niveauer. Eleverne skal samarbjde i projektorienterede forløb for at løse deres opgaver og problemstillinger. Hos lærerne vil der på skolerne blive gennemført nye samarbejdsformer. Med udgansgpunkt i modellen ULK (udvikling af lærerkompetenecer), der blandt meget andet er inspireret af tanken om professionelle læringsfællesskaber, vil hver skole finde sin egen vej. Lærerne vil – med støtte fra Ikiortit – samarbejde om at udvikle læringsforløb, give feedback undervejs og evaluere sammen. Derefter deles forløbet – gerne med skolen, helst med kommunen, men allerhelst med alle kolleger i hele landet.

 

 

På skoleledelsesniveau vil der blive igangsat forskellige former for netværk til sparring og kompetenceudvikling. Sidst, men ikke mindst, etableres der tætte samarbejder med de andre institutioner, som er med til at løfte folkeskolen. På læreruddannelsen får alle studerende og underviserne iPads. Hermed er der mulighed for at lære de kommende lærere om den nye didaktiske tilgang. På samme vis vil Uddannelsesstyrelsens og læreruddannelsens kursuer og udviklingsprojekter ligge i tråd med Kivitisa. Uddannelsesstyrelsen udgiver desuden digitale læremidler. Intentionen er klar: Kivitsisa – lad os løfte i folk!

PROJEKTET ER STØTTET AF

hempel_single
velux_single
apm_single
oak_single

DELTAGENDE KOMMUNER

kommuner_single

nyheder

25. marts 2020 Hjemmeundervisning – selvfølgelig kan vi det

Skolerne i Grønland lukkede mandag den 23/3 og rundt i landet eksperimenteres der nu på livet løs med hjemmeundervisning. På de skoler hvor der er iPads bruges de naturligt i hjemmeundervisningen. Kivitsisas tilgang til læring, hvor eleverne undersøger, producerer og kommunikerer deres nye viden egner sig ganske godt til denne form. Lærerne giver deres elever opgaver på vores delingsplatform Showbie. Derefter lægger eleverne deres produktioner op, modtager feedback og arbejder videre. På de steder hvor det er muligt, mødes lærere og elever også i virtuelle klasserum i programmet Zoom.

Vi håber, at krisen er hurtigt overstået og at vi snart er tilbage i klasserne. Indtil da eksperimenterer vi videre og gør os spændende erfaringer som kan bruges til fjernundervisning.

På billedet er lærer Bjarne Nielsen godt i gang med at undervise sine elever fra spisebordet derhjemme.

https://sermitsiaq.ag/kivitsisa-klar-hjemmeundervisning

25. januar 2020 Fjernundervisning

Med iPads til alle og et stærkt og stabilt internet på alle skoler er vejen banet for nye, interessante læringsformer. Én af dem er fjernundervisning. I Qeqqata Kommunia har man i flere år arbejdet med dette i projektet “Granny Cloud”, hvor eleverne lærer engelsk fra undervisere på den anden side af jorden. På linket nederst fortæller Anna Heilmann om projektet.
I Avannaata Kommunia har man ligeledes igangsat et projekt, hvor sløjdlæreren Miki Olsen fra Ilulissat underviser eleverne i bygden Saqqaq. Anders Øgaard fra Institut for Læring har fulgt projektet og lavet denne film.
I uge seks mødes Miki, Anders, Anna og en masse andre dygtige folk med erfaring i fjernundervisning i Grønland til Kivitsisas første fjernundervisningsseminar. Her vil vi starte arbejdet på at udvikle en lokal fjernundervisningsdidaktik og forhåbentlig opstarte endnu flere lærerige projekter, som alle bygger på Kivitsisas tilgang med undersøgende og skabende læringsformer.

https://sermitsiaq.ag/node/217497

4. december 2019 Kivitsisas første Ikiortit Naapiffik

I november afholdt Kivitsisa sit første Ikiortit Naapiffik – en samling for alle ikiortit i hele landet. Der var i alt 50 deltagere fra alle kommuner, Institut for Læring og Uddannelsesstyrelsen. Tre konsulenter fra Kompas sørgede for spændende undervisning i it og iPads i undervisning og det at være ikiorti og skabe forandring på sin skole. Uddannelsesstyrelsen kom også forbi og fortalte om den nye ibogsportal.
Deltagenre rejste tilbage med rygsækken fuld af nye indsigter og undervisningsmetoder, som de vil lære videre til deres kolleger.

11. november 2019. Alle skoler i Nuuk får nu iPads

Kivitsisas 2. udrulning er nu i gang. Det betyder, at de tre byskoler, Kangillinnguit, Nuussup Atuarfia og Atuarfik Samuel Kleinschmit nu får udleveret iPads og dermed bliver klar til at implementere nye undervisnings- og læringsformer. I sidste uge var der workshops for både de nye ikiortit og lærerne på de tre skoler. Humøret er højt og optimismen stor.

https://sermersooq.gl/da/nyheder/2019/10/31/Alle-byskoler-i-Nuuk-faar-nu-iPads-

10. oktober 2019 Verdensmål og bæredygtighed i Qeqqata Kommunia

I disse uger arbejder omkring 1300 folkeskoleelever i Qeqqata Kommunia med fokus på FN’s 17 verdensmål og får mere forståelse for, hvor vigtigt det er, at man passer på jorden. Under 2 temauger skal eleverne finde innovative løsninger på udfordringer i de nærliggende omgivelser.

Aktion Verdensmål startede i maj med at en række lærere fra kommunens skoler fik kursus i innovationspædagogik, hvor de udviklede og siden gennemførte innovative undervisningsforløb med fokus på bæredygtighed med deres klasser.

Evelyn Frederiksen, Uddannelsesudvalgsforkvinde i Qeqqata Kommunia, forklarer: I Qeqqata Kommunia har vi sat fokus på at udvikle undervisningen, så kreativ læring og samarbejde får større og større fokus. Samtidig vil vi også være en del af verden, da vi som samfund står over for de samme udfordringer som resten af verden”.

Projektet er en del af Kivitsisa og iPads indgår som en naturlig del af projektet til informationssøgning, skabelse af løsninger på de aktuelle problemstillinger og en masse andet.

Aktion Verdensmål er udviklet af &LEARNING.

Læs mere her:

https://sermitsiaq.ag/fns-verdensmaal-i-fokus

https://sermitsiaq.ag/node/216338

https://www.qeqqata.gl/Nyheder/2019/10/elever_forslag_besparelser?sc_lang=da

https://aktionverdensmaal.net/

3. juni 2019 Kivitsisa på fem skoler

Der er nu udleveret iPads til alle lærere og elever på fem skoler: Atuarfik Mathias Storch og Atuarfik Jørgen Brønlund i Ilulissat, Gammeqarfik i Aasiaat samt Ukaliusaq og Atuarfik Hans Lynge i Nuuk.

Alle steder er der blevet taget godt imod det nye læringsredskab, og både lærere og elever udforsker de nye muligheder. På billedet til højre er det piger fra 8. klasse på Gammeqarfik i Aasiaat, der forbereder sig på dagens opgave: At skulle lave madopskrifter om til film – på engelsk.

På alle skoler er der ikiortit, som hjælper lærerne i det daglige – både med at håndtere teknikken, men ikke mindst også med at finde og udnytte de nye didaktiske muligheder.

7. maj 2019 Første workshops for ikiortit i Avannaata Kommunia og i Kommune Qeqertalik.

I uge 19 afholdt Kivitsisa og Kompas første workshops for ikiortit fra Avannaata Kommunia og Kommune Qeqertalik. Tilgangen var den samme, som i Sermersooq: Ikiortit bliver lært op til at lære fra sig. I videon til højre forklarer Najannguaq, ikiorti på AMS i Ilulissat, om det at være ikiortit, om de workshops de netop er startet op på, og om de forventninger, som både lærere og elever har til de nye muligheder, som Kivitsisa medfører.

8. april 2019. Første workshops for Ikiortit i Kommuneqarfik Sermersooq og på Institut for Læring

I uge 14 afholdt Kompas den første Ikiorti-workshop. Her deltog Ikiortit fra både Kommuneqarfik Sermersooq og Institut for Læring. På denne workshop er Ikiortit blevet undervist i at bruge iPads og teknologi til at opnå sine pædagogiske mål, ligesom de er blevet trænet i selv at holde workshops og vejelede og hjælpe deres kolleger. 

Første opgave ligger allerede i uge 15, hvor ikiortit sammen med Kompas skal gennemføre workshops for lærerne på de to skoler Atuarfik Hans Lynge og USK. De har netop fået udleveret iPads, og vi nærmer os nu med hastige skridt et reelt startskud på Kivitsisa: Udlevering af iPads til eleverne.

28. marts 2019. It-administratorerne er klar til Kivitsisa

I marts måned har Comm2IG afholdt workshops for it-teknikere fra alle kommuner og Institut for Læring. Heldigvis nåede Tele lige netop at få søkablet klar. It-administratorerne er på kurset blevet undervist i det grundlæggende, fælles it-system. Alle er nu er klar til at administrere systemet på deres skoler. Samtidig er der opbygget et netværk, så administratorerne kan samarbejde tæt på kryds og tværs af kommuner og institutioner. 

Nu er it-administratorerne igen vendt hjem og er i gang med at gøre iPads, og hele systemet omkring dem klar. I Kommuneqarfik Sermersooq vil der blive holdt workshops for Ikiortit i uge 14 og for resten af lærerne i uge 15. Det forventes, at der udleveres til eleverne på skolerne Atuarfik Hans Lynge og USK i uge 17 og 18. I nord  vil der – på trods af udfordringerne med søkablet – også kunne gøres iPads klar. Her vil der blive afholdt workshops for Ikiortit i uge 19 og for resten af lærerne på skolerne Gammerafik i Kommune Qeqertalik og Atuarfik Mathias Storch og Atuarfik Jørgen Brønlund i Avannaata Kommunia i uge 20.

21. februar 2019 “Det er et læringsredskab”

I Kommuneqarfik Sermersooq har man lavet et pilotprojekt forud for Kivitsisa. Her er der udleveret iPads til alle lærere og elever på mellemtrinnet. Rune Bundgaard, der senere er blevet projektleder for KIvitsisa, har holdt workshops og fungeret som ikirti for lærerne.

I nedenstående indlæg på Sermersooqs hjemmeside kan man læse om lærer Mette L. Willumsens oplevelse af at bruge iPads i undervisningen. Hun fortæller blandt andet: “Ipad’en skal ses som en del af penalhuset. Det er et læringsredskab. For flere af eleverne har det været motiverende at bruge Ipads, både blandt de svage elever men også blandt de stærke elever”. En af Mettes elever i 4 klasse følger op: “Jeg skal heller ikke ha’ så meget hjælp fra læreren. Vi arbejder meget mere selvstændigt”

https://sermersooq.gl/da/nyheder/2018/6/27/Succesoplevelser-med-Ipaden

20. februar 2019. Inspiration og erfaringer fra Qeqqata og Kujalleq

Kivitsisa bygger på erfaringerne fra Qeqqata Kommunia og Kommune Kujalleq, hvor man i 2014 udleverede iPads til alle lærere og elever. Dette blev gjort for at ændre måden, der undervises på. I filmen her til højre viser eleverne i 1. klasse, hvordan de bruger iPads i den daglige undervisning. Ligeledes fortæller lærerne Magdalene og Aaniisi, hvordan det har været en helt ny verden at træde ind i, men også hvordan, det giver dem nye didaktiske muligheder. 

PROJEKTET ER STØTTET AF

hempel_single
velux_single
apm_single
oak_single

DELTAGENDE KOMMUNER

kommuner_single

nUTAARSIASSAT

25/ 3 2020 Angerlarsimasunik atuartitsineq – soorunami sapinngilarput!

Kalaallit Nunaanni atuarfiit matupput ataasinngormat 23. marts 2020, maannalu nunarput tamakkerlugu ungasianiit qarasaasiat aqqutigalugit atuartitsinerit misilittarneqarput.

Atuarfinni iPadseqartuni taamatut ingerlatsineq nalinginnaasutut ingerlavoq. Kivitsisap ilinniarnermi ilusiligaa, atuartut misissuinermik, pilersitsiortornnernik paasisaminnillu siammartiterinermik tunngaveqartoq, iPadseqarfiusuni atussallugu naleqqulluinnartuuvoq. Tassanilu ilinniartitsisut atuartitaminnut siammartiterut Showbie atorlugu nassissuisarput. Taava atuartut suliakkiisutit suliareriarlugit ilinniartitsisuminnut utertitsisarput tassanngalu qisuariarfigineqareeraangamik sulileqqittarlutik.  Sumiiffinnilu taamatut periarfissaqarfiusuni, ilinniartitsisut atuartullu programmi Zoom atorlugu elektroniskiusumik ”naapiffeqartarput”. 

Neriuutigaarput, maanna pissutsit sukkakannersumik anigorneqarsinnaajumaartut taamallu atuarfinni klassinut uterarsinnaalerumaartugut. Tamatumali tungaanut qarasaasiatigut misile-raanerput ingerlateqqissavarput, nutaanik periarfissanik ungasianiit atuartitsinermi atorneqarsin-naasunik soqutiginartunik misilittaanigut aqqutigalugit ilisimalikkatsinnik katersilluta.

Uani assimi takusinnaavat ilinniartitsisoq Bjarne Nielsen atuartuutini angerlarsimaffimmini nerisarfimminniit atuartileruttorai.

https://sermitsiaq.ag/kl/kivitsisa-angerlarsimalluni-atuartitsinissamut-piareerpoq

25. januar 2020 Ungasianiit atuartitsineq

Kikkut tamarmik iPadseqalerneranni atuarfiillu tamarmiusut sukkasuumik pitsaasumillu interneteqalernerisigut ilinniartitseriaasissat soqutiginartut nutaat tamanut ammaanneqassapputt. Taakkulu ilagivaat ungasianiit ilinniartitsineq. Tamanna Qeqqata Kommunianit siusinnerusukkulli ingerlanneqarsimavoq atorlugu “Granny Cloud”, tassuunalu atuartut nunarsuarmi allaniit ilinniarrtitsisoqarlutik tuluit oqaasiinik ilinniarnertik ingerlassimallugu. Ataani iserfissatut allanneqartoq iserfigalugu takuneqarsinnaavoq pilersaarutaasoq pillugu Anna Heilmann oqaluttuartoq.

Avannaata Kommuniani aamma ingerlatamik aallartitsisoqarsimavoq, tassani sananermik ilinniartitsinermut atatillugu Ilulissanisananermik ilinniartitsisoq Miki Olsen Saqqami atuartunik ungasianiit ilinniartitsisarluni. Anders Øgaardillu ilinniartitsisunngorniarfimmeersup tamanna malittarisimavaa filmiliarisimallugulu.

Februarip qaammataata allartinnerani Miki, Anders, Anna allallu Kalaallit Nunaanni ungasianniit atuartitsinermik misilittagaqartut Kivitsisap siullermeersumik ungasianiit atuartitsineq pillugu isumasioqatigiissitsinerani peqataassapput. Tassani ungasianniit atuartitsinermut tunngasut sammitinneqassallutik neriuutigineqarlunilu taamatuma saniatigut aamma periarfissanik nutaanik allanik inerisaasoqarsinnaajumaartoq, ataatsimoorfigalugu, tamanit  tunngavigineqassammat Kivitsisap tungaanit allaavissatut aaliangiunneqarnikuusoq, tassalu ingerlaneqartut tunngavigis-sammassuk misissuineq ilinniartitseriaasissanillu nutaanik ilusilersuineq. 

https://sermitsiaq.ag/kl/nunaqarfimmiut-internettikkut-tuluttut-atuartinneqartartut

4. december 2019 Kivitsisamit ”Ikiortit Naapiffik” siullermeersumik ingerlanneqartoq

Novemberip qaammataagaa Kivitsisamit Ikiortit Naapiffik siullermeersumik ingerlanneqarpoq – tassani ikortit nunarput tamakkerlugu toqqagaanikut katersuutsinneqarlutik. Peqataasut kommuninit tamaneersut 50-iusut, ilinniartitsisunngorniarfinneersutt aammalu Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiimmeersut,  peqataapput. Kompas-imiillu siunnersortit pingasuusut it iPadsillu pillugit soqutiginarluinnartumik ilinniartitsipput aammalu saqqummiullugit ikiortitut inissisimaneq suusoq qanorlu atuarfinni tamanna allannguissutaasinnaasoq. Ilinniartitaanermullu Aqutsisoqarfimmit aamma ”ibogsportal” pillugu saqqummiussisoqarpoq. 

Peqataasullu sumiiffimminnut uterput atuartitseriaasissanik nutaanik allanillu ilisimalikkanik  qalaarlutik, suleqatigisaminnut ingerlateqqitaassaminnik. 

11. november 2019. Nuup illoqarfiani atuarfiit tamarmiusut maanna Ipadsitaalerput

Kivitsisas 2.-mik taasami  timitalersuineq aallartippoq. Tamanna isumaqarpoq, illoqarfimmi atuarfiusut,  Kangillinnguit, Nuussup Atuarfia aammalu Atuarfik Samuel Kleinschmit maanna iPadsinik tunniussuiffigineqarnissaannik, taamatullu pisoqarneratigut, ilinniartitse- riaasttit ilinniariaatsillu nutaat aallartinneqassapput. Sapaatillu akunnerata siuliani Ikiortit nutaat atuarfinnilu pineqartuni ilinniartitsisut workshopertinneqarput assullu tamanna qiimalluni isumalluarnermillu imaqartumik ingerlanneqarpoq.  

https://sermersooq.gl/kl/nutaarsiassat/2019/10/31/Nuummi-atuarfiit-tamarmik-iPaditaassapput-

 

10. oktober 2019 Qeqqata Kommuniani nunarsuarmi anguniakkat piujuaannartitsinerlu pillugit sammisaqartitsineq

Sapaatit akunnerini makkunani Qeqqata Kommuniani atuartut 1300-ut FN-ip nunarsuarmi anguniagassatut siunniussai paasilluarnerujumallugit suliaqarput, paasilluarnerujumallugu nunarsuup paarilluarnissaanut taakku qanoq pingaaruteqartiginerat. Sapaatit akunnerini marlunni sammisaqartinneqarnerminni atuartut nutaanik eqqarsarlutik avatinnguaminni unammiornartut qanoq aaqqinniarneqarsinnaasut ujartussavaat.

Nunarsuaq tamakkerlugu suliniuteqarneq majip qaammataani aallartinneqarpoq, kommunip atuarfiini ilinniartitsisut arlaqartut nutaaliorluni isumassarsiorneq pillugu pikkorissarneqarmata. Tassani ilinniartitsisut piujuaannartitsineq qulequtaralugu atuartitaminnik ilinniartitsipput.

Qeqqatami Kommuniani ilinniartitsitsinerput ingerlapparput, nassaassarliorluni suleqatigiillunilu ingerlanissaq qitiutikkiartorlugu. Aammalu nunarsuarmi inooqataarusuppugut, nuarsuup sinnerani unamminartuusut aamma uatsinni piummata, Evelyn Frederiksen, Qeqqata Kommunai ilinniartitaanermut ataatsimnititaliami siulittaasuusoq, oqarpoq.

Ingerlanneqartoq Kivitsisamut ilaavooq tassanilu iPadsit paasissutissanik ujarlerninni atugassaqqissuupput aammalu aporfiit ulluinnarni piusut aaqqinnissaannik isummersornerni allarpassuarnillumi suliaqarnerni atugassaqqissuullutik.

 Nunarsuaq tamakkerlugu anguniakkatut siunniussat pillugit suliassat (Aktion Verdensmål) &LEARNING-imit ineriartortitaapput.

Uani annertunerusunik atuagassaqarpoq:

https://sermitsiaq.ag/fns-verdensmaal-i-fokus

https://sermitsiaq.ag/node/216338

https://www.qeqqata.gl/Nyheder/2019/10/elever_forslag_besparelser?sc_lang=da

https://aktionverdensmaal.net/

3. juni 2019 Kivitsisa atuarfinni tallimani

Maanna atuarfinnut tallimanut ukuusunut ilinniartitsisunut atuartunullu tamanut iPadsit tunniussuunneqareerput: Ilulissani Atuarfik Mathias Storch aamma Atuarfik Jørgen Brønlund, Aasianni Gammeqarfik, Nuummilu Ukaliusaq aammalu Atuarfik Hans Lynge

Atuarfinnilu pineqartuni tamani ilinniarnermi atugassatut tunniunneqartut nutaat tigulluarneqarlutik nuannaarutigineqarput, maannalu ilinniartitsisut atuartullu atortortaatik atorlugit misilittaaleruttorput. Assilisami talerperlermi takuneqarsinnaapput nivissat Aasianni Gammeqarfimmi 8. klassimi atuartuusut ullormi suliassaminnik piareersaasut: Tassa tuluit oqaasii atorlugit nerisassiornermi tunngavissianik filminngortitsinissat.

Atuarfinni tamani ”ikiorteqarpoq” ulluninnarni ilinniartitsisunik ikiuisartunik – teknik-imut  tunngassuteqartutigut, minnerunngitsumilli ilinnartitsinermi atuinissamik ujartuinerni atuinissanilu.

 

7. maj 2019 Avannaata Kommuniani Kommuneqarfik Qeqertalimmilu ikiortinik workshopertitsinerit siulliit.

Sapaatit akunnerisa 19-ianni Kivitsisa Kompas ikiortigalugu Avannaata Kommuniani Kommuni Qeqertalimmilu ikiortinik workshopertitsivoq. Taakkulu Kommuneqarfik Sermersuumi ingerlanneqartut assigalugit ingerlanneqarput: tassa ikiortit ilisimalikkanik ingerlatseqqiisinnaanermik ilinniartinneqarlutik. Uge 20-imilu ikiortit suleqatiminnut workshopertitsissapput.  

Talerpiup tungaani videoliami takuneqarsinnaavoq Najannguaq, Ilulissani AMS-imi ikiortit suuneri pillugit, workshopertitsrinerit aallartinneqartut pillugit, aammalu Kivitsisap atuutilernerata kingorna ilinniartitsisut atuartullu isumalluaataat pillugit, nassuiaateqartoq.

8. april 2019. Kommuneqarfik Sermersuumi aammalu Institut for Læring-imi workshopernerit siulliit ingerlanneqarput.

Sap.ak. 19-imi Kompas siullermeersumik Ikiorti-workshop-ertitsivoq. Tassani ikortit iPadsimik atuinissamik ilinniartinneqarput ilinniarlugit teknologiit tunuliaqutaasut ilinniartitsinermi/pamersaanermut atatillugu qanoq atorneqarsinnaasut. Aamma sammineqarput nammineq workshopertitsisinnaanerit suleqatillu siunnersortarnissaat.

Siullermeersumillu misilittaanerit sap.ak. 20-imi aallartinneqarput, tassani ikiortit Kompas peqatigalugu Atuarfik Hans Lyngemi USK-imilu ilinniartitsisunik workshopertitsillutik. Taakkunanimi ilinniartitsisut iPadsinik tunineqareersimapput, taamallu Kivitsisap aallartinnissaa qanilliartulerpoq, tassalu atuartunut iPadsinik tunniussuinissaq.

 

28. marts 2019. It-qarnermik aqutsivik Kivitsisamut piareerpoq

Martsip qaammataagaa Comm2IG kommunini tamani Institut for Læring-imilu peqatigalugit it-teknikerinut tamanut workshopertitsivoq. Qujanartumillu tamanna pivoq Tele immap naqqatigut kabelimik iluarsaassilluninammassisorlu. Pikkorissaanermi  IT-qarnermut aquitsisoqarfik tunngaviusumik ataatsimoorluni ingerlatsinissamik ilinniartitsivoq. Taamallu aqutsisussat atuarfimminni systemimik atuinissamut piareerput. Saniatigullu aqutsisut akornanni attavilersuisoqarpoq, akunnerminni suleqatigiissinnaalersillugit.  

Maannalu aqutsisussat sumiiffimminnut uterarsimalerput iPadsit atornissaannik systemimillu atuinisssamik piareersaajartorlutik. Kommuneqarfik Sermersuumilu sap.ak. 14-imi ikiortinut workshopertitsisoqarpoq taamatullu ilinniartitsisut sinneri aamma aaqqissuussivigineqassallutik sap.ak. 15-imi. Naatsorsuutigineqarpoq Atuarfik Hans Lyngemi aammalu USK-imi atuartut sap.ak. 17 aamma 18-imi iPadsissaminnik agguuaassivigineqarumaartut.  Nunatta avannaani – naak immaq naqqatigut kabeli akunnattoortitsigaluartoq – iPadsinik piareersaasoqarpoq. Avannaanilu ikiortit sap.ak. 19-imi workshopertinneqassapput ilinniartitsisullu sinneri atuarfinni: Kommune Qeqertalimmi Gammeqafimmi. Avannaatalu Kommuniani  Atuarfik Mathias Storch aamma Atuarfik Jørgen Brønlund-imi ilinniartitsisuusut sap.ak. 20-imi workshopertinneqassallutik.  

 

21. februar 2019 “Ilinniarnermut atugassiaavoq”

Kommuneqarfik Sermersuumi Kivitsisa aallartinneqartinnagu siullermeerutaasumik ingerlatsisoqarsimavoq. Tassani ilinniartitsisut atuartullu akulliit tamarmik iPadsilerneqarsimapput. Tassanilu Rune Bundgaard, kingusinnerusukkut Kivitsisap ingerlanneqarnerani aqutsisuulersoq, workshopertitsisimavoq ilinniartitsisunullu ikiortitut sullissisimalluni.   

Sermersuup nittartagaatigut ilanngussami matumani, atuarneqarsinnaapput ilinniartitsisup Mette L. Willumsenip iPads atorlugu atuartitsinermini misilittagarilersimasai. Ilaatigullu taanna oqaluttuarpoq: ”Ipad aqerluusaasiviup imarisaasa ilaattut isigineqassaaq. Ilinniarnermimi atugassiaavoq. Atuartullu ilaasa iPadimik atuineq uummarissaataasutut misigisimavaat, taamatullu misigisimallutit atuartut pikkorinnerit sanngiinerusutulli aamma inissisimasut”. Mettellu 4. klassimi atuartitaasa ilaat nangitsivoq oqarluni: “Ilinniartitsisunit ikiortariaqartarnera annikillivoq. Namminersornerullutami sulisinnaanerulerpugut”.

https://sermersooq.gl/kl/nutaarsiassat/2018/6/27/Ipadip-iluatsilluarfii

20. februar 2019.

Qeqqata Kommuniani Kommune Kujallermilu isumassarsiat misilittakkallu ilusiliiniarnermi tunngavigineqarput, taakkunanimi 2014-imi ilinniartitsisunut atuartunullu iPadsinik tunniussuisoqarnikuummat.

Taamatut iliortoqarpoq atuartitseriaasit atorneqartut allanngorsarumallugit. Filmiliami talerpiup tungaani takuneqarsinnaasumi 1. klassemi atuartut takutippaat, ulluinnarni atuartinneqarnerminni iPadsitik qanoq atortarlugit. Ilinniartitsisullu Magdalene aamma Aaniisi oqaluttuarput, peeriarfissat nutaarluinnaat qanoq misigisaqartitsisut, qanorlu ilinniartitsitseriaatsinik nutaanik periarfissiisut.

PROJEKTET ER STØTTET AF

hempel_single
velux_single
apm_single
oak_single

DELTAGENDE KOMMUNER

kommuner_single

kivitsisa

Kivitsisa isumaqarpoq “kivitseqartigiitta”. Pilersaarutaasumilu Kalaallit Nunaanni kommunit tamarmik ilaapput. Siunertaavoq nunatsinni meeqqat atuarfiata manna inissisimaneranik qaffassaanissaq. Aqqutissat tassaapput pamersaanernik nutaanik IPadsillu atorlugit suleriutsinik nutaanik atuilernissat. Atuutsitsilernissallu atuarfinniit atuarfinnut ingerlaavartumik pissaaq, atuarfiitt tamarmiusut peqataatilernissaat angutserlugu,

Atuarfiit tamarmik ataasiakkaarlutik iPadsinik tuniorarneqarnermi saniartigut siunnerfilersugaal-luartumik ikiorneqartassapput aammalu ilinniartitsisut pisortaasullu, atuarfiit ilanngussor-neri ilutigalugit, pikkorissarneqartassallutik . Kivitsinerillu atuarfinni kommunini tamani pissapput. Ingerlanneqartussarlu meeqqat atuarfiannut atatillugu kommunit siunnerfik ataaseq tunngavigalugu suleqatigiinnerisa siullersarissavaat.

Atuartunut tamanna isumaqarpoq ulluinnarni atuarnerat allanngussasoq. Atuartitsinermi periutsit nutaat atorlugit atuarfinni ilinniartitseriaatsit iluini atuartinneqartut akuliusimaneru-lersinneqassapput. Atuartut misissuisassapput, misileraallutik, pinnguarlutik ilinniarlutillu,

Pilersitsiniarnerni peqqataasalissapput ilisimalikkanillu ingerlatseqqiisalissallutik.Taama-tullu ingerlanerit iPadsinit tunuliaqutserneqarlutik atuartut ilinniartitsisullu tamarmik iPads-eqalernerisigut pamersaanermi ilinniartitsinermilu periarfik orfartussavaat.

Atuartut ilinniartitsisullu tamarmiusut iPadseqalernerisigut pameersaanermut ilinniartitsi-nermullu periarfissarpassuit ammaanneqassapput. Digitaliusumik ingerlanerit atuartut ilinniarsinnaanerat ilikkagaqarsinnaanerlu ikorfartussavaat aammalu avammut ilinniarfissat ammassallugit, tassani ilinniartitsisut kujataaniittut avannaani ilinniartitsisoqatiminnik isumasioqateqarsinnaalissallutik.

Nuna tamakkerlugu ilinniartitsisuusut suleqatigiissinnaanerulissapput atuartut tungaannut ingerlatsinerit pitsaanerulernissaat inerisaavigisinnaalissallugu periarfissallu pillugit periarfissanik nutaanik ilusilersuisinnaalissallutik. Allaallumi atuartitsinissat piareersarnerisigut allat atuartitaannik ilinniartitsisinnaalissapput. Digitaliusumik periarfissat nutaat atorlugit apeqqutaaginnarput pitsaasumik pamersaariaatsinik allatullu aaqqiissutissanik nassaarniarnissat. 

PROJEKTET ER STØTTET AF

hempel_single
velux_single
apm_single
oak_single

DELTAGENDE KOMMUNER

kommuner_single

Inspiration

Praksisformidling

Gennem de seneste år er der blevet afholdt workshops i praksisformidling rundt omkring i landet. Først for lærerne i Qeqqata Kommunia og senere for lærere fra hele landet i samarbejde med Uddannelsesstyrelsen. I begge tilfælde i under ledelse af &Learning.

Ideen er kort fortalt, at lærerne lærer at formidle ideer fra deres undervisningspraksis gennem film. Disse film kan så fungere som inspiration for kollegerne i hele landet. Der har indtil nu været afholdt workshops med fokus på engelsk, matematik og iPads i undervisningen.

Lærernes iPads bruges dels som læringsredskab i undervisningen og dels til at filme og redigere de færdige praksisvideoer.  Mange af praksisformidlerne er ikiortit på deres skoler.

Se videoerne her: https://www.atuarfiit.gl/video/?lang=da

Everyone can create

Med Kivitsisa skal børnenes kreativitet slippes løs. De skal skabe, være nysgerrige, lege og formidle den viden, de har opnået. Det er grunden til at vi har valgt iPads. Her står netop kreativiteten i centrum. Apple har udvikles en række guides til hvordan man gør sin undervisning med iPads kreativ og skabende. Alle bøger er på engelsk.

Du kan læse om serien her: https://www.apple.com/education/everyone-can-create/

Og hente dem gratis i App Store her: https://books.apple.com/us/book-series/everyone-can-create/id1364129830

Infografik

Kompas spiller en central rolle i Kivitsisas kompetenceudvikling af lærerne i folkeskolen. På dette link giver de et eksempel på, hvordan man kan arbejde med inforgrafik i undervisningen:

www.kompas.one/service

Apple Teacher

Apple har udviklet et gratis kompetenceudviklingsprogram til lærere, der bruger Apple-produkter i deres undervisning. Det hedder Apple Teacher og kan findes her: www.apple.com/dk/education/apple-teacher/

Som underviser kan du ved hjælp af dette program opbygge færdig­heder på iPad og Mac, som du direkte kan bruge til aktiviteter sammen med eleverne. Man logger på med sit AppleID. Apple Teacher findes kun på engelsk.

PROJEKTET ER STØTTET AF

hempel_single
velux_single
apm_single
oak_single

DELTAGENDE KOMMUNER

kommuner_single

projekt

Kivitsisa er et projekt, som alle fem grønlandske kommuner står sammen om. Det er ganske enkelt historisk, at kommunerne arbejder så tæt sammen om at pege folkeskolen i samme retning for at løfte elevernes læring. Projektet sker ligeledes i tæt samarbejde med Institut for Læring og Uddannelsesstyrelsen. Da kommunerne er meget forskellige, vil der være individuelle forskelle på, hvordan Kivitsisa bygges op i den enkelte kommune. Fælles for alle er projektets retning og viljen til at samarbejde og til at bakke hinanden op. 

At implementere Kivitsisa er en stor og spændende opgave for den enkelte skole. Det kræver stor fokus på både det undervisningsmæssige og det tekniske. Derfor implementeres projektet over flere runder, så der kan være fuld fokus på nogle få skoler ad gangen. På figuren nedensfor ses udrulningsplanen for de enkelte byskoler og de tilhørende bygdeskoler. På nogle skoler er der allerede udleveret iPads. Det skyldes, at Kivitsisa bygger på erfaringerne fra det projekt, som Qeqqata Kommunia og Kommune Kujalleq startede i 2013. 

Målet med Kivitsisa er at forbedre læringsniveauet i folkeskolen. iPads til alle og forbedret internet kan – hvis det bruges rigtigt – give en en lang række spændende muligheder i undervisningen: Eleverne kan indsamle, producere og formidle viden, de kan samarbejde med andre elever både nationalt og internationalt, der kan etableres fjernundervisning og meget andet. Både lærere og ledere bliver undervist i mulighederne. For at nå målet, nemlig at disse værktøjer rent faktisk styrker elevernes læring, vil lærerne komme til at indgå i nye samarbejdsformer, så den gode praksis deles.

Samarbejde på alle niveauer står højt på listen over Kivitisisas formål. Også udenfor den kommunale skoleverden møder projektet stor opbakning. Projektet bygger på støtte fra fire store fonde: Villum Fonden, Hempel Fonden, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Fomål og Oak Foundation Denmark. Disse fire fonde er repræsenteret i projektets styregruppe sammen med tætte samarbejdspartnere og personer, der aktivt ønsker at støtte op om projektet.  Nedenfor ses en oversigt over projektets organisation. 

Den største og vigtigste del i Kivitsisa er, at lærere og ledere modtager støtte i, hvordan de nye redskaber kan hjælpe til at forberde elevernes læring. Denne støtte bliver bygget op på, at lærerne skal samarbejde og dele deres viden med kollegerne. Princippet er, at hvis du lærer noget, har du pligt til at lære det videre. Centralt i dette står de såkaldte “Ikiortit” (de, der hjælper). Ikiorti er en samlebetegnelse for flere forskellige funktioner, der alle har til hensigt at yde pædagogisk og didaktisk hjælp og støtte til deres kolleger i dagligdagen. Nogle lærere er Ikiorti på fuld tid, mens andre  er det som en del af deres lærerjob. 

Ikiortit vil få som opgave at støtte deres kolleger helt tæt på den daglige undervisning. De indgår således i forløb, hvor de er med til at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, ligesom de er til rådighed for løbende vejledning og sparring. Ikiortit vil i løbet af projektet blive særligt uddannet til at hjælpe sine kolleger. Det vil de blive på “Ikiortit Naapiffik” (Ikiortit Meet up), hvor de mødes og bliver undervist i både pædagogik, teknik og det at vejlede sine kolleger. Herigennem vil der blive skabt et Ikioti-netværk på tværs af hele landet. Ikiortit vil desuden modtage løbende inspiration via webinarer og gennem tæt sparring med Kivitsisas projektleder.

Kivitsisa er et pædagogisk og didaktisk projekt, der har som mål at løfte elevernes læring. For at dette er muligt, kræver det et solidt teknisk setup. Det bygger som alt andet i Kivitsisa på et tæt samarbejde mellem de fem kommuner. Alle kommuner og Institut for Læring etablerer således et fælles setup med de samme systemer. Denne fælles løsning betyder, at komunerne kan arbejde sammen og hjælpe hinanden, og det gør det lettere, når lærere og elever flytter fra den ene kommune til den anden.

Nedenfor ses det, hvordan den fælles model implementeres. Der afholdes først en afklaring, hvor de overordnede beslutninger omkring systermerne besluttes. Derefter mødes alle it-supportere fra de fem kommuner og Institut for Læring for at blive klædt på til at administrere og supportere de nye systemer. Under hele projektet bygger driften af systemerne på et tæt parløb mellem komnunerne, hvor erfaringer løbende udveksles. 

PROJEKTET ER STØTTET AF

hempel_single
velux_single
apm_single
oak_single

DELTAGENDE KOMMUNER

kommuner_single

Pædagogikken bag

Nye undervisnings- og læringsformer

Med Kivitsisa ønsker alle fem grønlandske kommuner at pege en ny retning for undervisningen i den grønlandske folkeskole. Med iPads og det digitale som løftestang og igangsætter, skal der fokuseres på elevaktiverende læringsformer. Den klassiske lærerstyrede undervisning skal udfordres, og eleverne skal arbejde mere projektorienteret med emner fra den virkelige verden. Eleverne skal selv være med til at drive deres læringsprocesser, og de skal bruge teknologien til at skabe viden og lave digitale produkter. 

Den iPad-baserede undervisning gør op med den passive, forbrugende tilgang til teknologi, hvor eleverne sidder passivt foran skærmene. Udgangspunktet for Kivitsisa er læringsformer, hvor eleverne er aktive, undersøgende, eksperimenterende, kreative, producenrende og skabende. Undervisningen og læringsforløbene kan være helt eller delvist understøttet af iPads og teknologi. Ens for dem alle er, at alle elever kan være med og bidrage med forskellige kompetencer og kunnen.

Nye samarbejdsformer

Et nøgleord i Kivitsisa er samarbejde. Det går igen på alle niveauer. Eleverne skal samarbjde i projektorienterede forløb for at løse deres opgaver og problemstillinger.

Hos lærerne vil der på skolerne blive gennemført nye samarbejdsformer. Med udgansgpunkt i modellen ULK (udvikling af lærerkompetenecer), der blandt meget andet er inspireret af tanken om professionelle læringsfællesskaber, vil hver skole finde sin vej. Lærerne vil – med støtte fra resursepersoner – samarbejde om at udvikle læringsforløb, give feedback undervejs og evaluere sammen. Derefter deles forløbet – gerne med skolen, helst med kommunen, men allerhelst med alle kolleger i landet.

Kivitsisa kræver et stort teknisk setup. Alle kommuner vælger på de overordnede linier de samme systemer, og der igangsættes et netværk for it-administratorer på tværs af alle kommuner.

På skoleledelsesniveau vil der blive igangsat forskellige former for netværk til sparring og kompetenceudvikling.

Noget af det, som gør Kivitsisa særligt, er, at alle kommuner står samlet bag initiativet. Skolelcheferne samarbejder i bestyrelsen, hvor projektlederen hjælper til med at opsamle og dele erfaringer fra hele landet.

Sidst, men ikke mindst, etableres der samarbejder med de andre institutioner, som har ansvar for folkeksolen. På læreruddannelsen får alle studernede og underviserne iPads. Hermed er der mulighed for at lære de kommende lærere om den nye didaktiske tilgang. På samme vis vil Uddannelsesstyrelsens og læreruddannelsens kursuer og udviklingsprojekter ligge i tråd med Kivitisa. Uddannelsesstyrelsen udgiver desuden digitale læremidler.

Intentionen er klar: Kivitsisa – lad os løfte i folk!

fonde_kommuner_setup2

kontakt

Det fælleskommunale projekt
“Et løft af den grønlandske folkeskole”

Rune Bundgaard
Projektleder

M: rune@vidvinkel.gl
T: (299) 59 44 55
T: (45) 53 49 67 62

Imaneq 23
Postboks 1005
3900 Nuuk · Grønland

PROJEKTET ER STØTTET AF

hempel_single
velux_single
apm_single
oak_single

DELTAGENDE KOMMUNER

kommuner_single

Hvem er vi

Vores webstedsadresse er: http://kivitsisa.dk.

Hvilke personlige data vi indsamler og hvorfor vi indsamler det

Kommentarer

Når besøgende skriver kommentarer på webstedet, indsamler vi de data, som vises i kommentarformularen, og også den besøgendes IP-adresse og browserens user agent string for at hjælpe med at opdage spam.

En anonymiseret streng som er oprettet ud fra din e-mailadresse (også kaldet et hash), kan leveres til Gravatar tjenesten for at se om du bruger denne. Gravatar tjenestens privatlivspolitik er tilgængelig her: https://automattic.com/privacy/. Efter godkendelse af din kommentar, vil dit profilbillede være synligt for offentligheden sammen med din kommentar.

Medier

Hvis du uploader billeder til webstedet, så bør du undlade at uploade billeder med indlejrede lokalitetsdata (EXIF GPS) inkluderet. Besøgende på webstedet kan downloade og udtrække alle lokalitetsdata fra billeder på webstedet.

Kontaktformularer

Cookies

Hvis du skriver en kommentar på vores websted, kan du vælge at gemme dit navn, e-mailadresse og websted i cookies. Disse er til din bekvemmeligehed, så du ikke skal udfylde dine oplysninger igen, når du skriver endnu en kommentar. Disse cookies vil holde i et år.

Hvis du har en konto, og du logger ind på dette websted, vil vi opsætte en midlertidig cookie for at afgøre om din browser accpeterer cookies. Denne cookie indeholder ikke nogen personlige data og fjernes, når du lukker browseren.

Når du logger ind, vil vi opsætte en række cookies og gemme din logininformation og dine valg af skærmvisning. Login cookies holder i to dage, og skærmvalg cookies holder i et år. Hvis du vælger "Husk mig", vil dit login holde i to uger. Hvis du logger ud af din konto, vil login cookierne forsvinde.

Hvis du redigerer eller udgiver en artikel, vil en yderligere cookie blive gemt i din browser. Denne cookie indeholder ikke nogle personlige data og opgiver simpelthen indlægsID på den artikel, du lige har redigeret. Den udløber efter 1 dag.

Indlejret indhold fra andre websteder

Artikler på dette websted kan indeholde indlejret indhold (f.eks. videoer, billeder, artikler osv.). Indlejret indhold fra andre websteder opfører sig på nøjagtig samme måde, som hvis den besøgende har besøgt det andet websted.

Disse websteder indsamler måske data om dig, bruger cookies, indlejrer ekstra tredjeparts sporing, og overvåger din interaktion med dette indlejrede indhold, heriblandt at spore din interaktion med indlejret indhold, hvis du har en konto og en logget ind på det websted.

Analytics

Hvem vi deler dine data med

Hvor længe vi gemmer dine data

Hvis du skriver en kommentar, så bliver kommentarer og dens metadata bevaret på ubestemt tid. Dette er så vi kan genkende og godkende enhver opfølgende kommentar automatisk i stedet for at have dem i en moderationskø.

For brugere som opretter sig på vores websted (om nogen), gemmer vi også den personlige information de giver til deres brugerprofil. Alle brugere kan se, redigere, eller slette deres personlige information til enhver tid (med den undtagelse at de ikke kan ændre deres brugernavn). Webstedets administratorer kan også se og redigere den information.

Hvilke rettigheder har du over dine data

Hvis du har en konto på dette websted, eller har skrevet kommentarer, kan du bede om en eksporteret fil med de personlige data vi har liggende om dig, heriblandt alt data, du har givet os. Du kan også bede om, at vi sletter alle personlige data, vi har om dig. Dette indbefatter ikke nogen form for data, som vi er forpligtede til at gemme af administrative, lovmæssige eller sikkerhedsmæssige grunde.

Hvor vi sender dine data

Besøgendes kommentarer kan muligvis blive kontrolleret af en automatisk spam-genkendelse tjeneste.

Din kontaktinformation

Yderligere information

Hvordan vi beskytter dine data

Hvilke databrudsprocedurer vi har på plads.

Hvilke tredjeparter vi modtager data fra

Hvilke automatiserede beslutninger og/eller profilering vi foretager med brugerdata.

Industriregulative krav om fremlæggelse

kivitsisa

Kivitsisa betyder “lad os løfte”. Bag projektet står alle Grønlands fem kommuner. Målet er at løfte niveauet i den grønlandske folkeskole betydeligt. Midlet er en ny pædagogisk tilgang og nye samarbejdsformer med iPads som det primære arbejdsredskab. Implementeringen sker løbende fra skole til skole, indtil alle landets skoler er med. 

Hver enkelt skole modtager ud over iPads målrettet støtte og kompetenceudvikling af lærere og ledere, når den enkelte skole starter op. Løftet sker i alle landets fem kommuner. Det er første gang, at kommunerne går sammen om at pege i en fælles retning for folkeskolen.

For eleverne betyder det, at skolehverdagen forandrer sig. Med den nye tilgang til undervisning arbejder skolerne hen imod læreprocesser, hvor eleverne er mere aktive. Eleverne skal undersøge, eksperimentere, lege og lære. De skal samarbejde om at producere, skabe og formidle viden. Disse processer kan iPads understøtte. 

Eleverne kan indsamle viden både lokalt og globalt. Den viden kan de bearbejde og formidle gennem et væld af udtryksformer som film, animationer, billeder, lyd og tekster. Der skal arbejdes med at finde svar på virkelige problemer. På denne måde bliver det en undervisning, der rækker ud af klasselokalet og har fokus på samfundet og verden omkring os.

iPads til alle elever og lærere og en bedre internetadgang på skolerne åbner for en lang række pædagogiske og faglige muligheder. Det digitale understøtter en ny tilgang til elevernes læring, og det åbner døren for et nationalt lærerværelse, hvor lærere i syd kan få faglig sparring fra kolleger i nord.

Lærere fra hele landet kan arbejde endnu tættere sammen om at udvikle gode forløb for eleverne og hjælpes ad med at finde vej i de nye muligheder. De kan såmænd undervise hinandens elever gennem tilrettelagte fjernundervisningsforløb. Det hele handler om at finde de gode pædagogiske og didaktiske løsninger med de nye digitale muligheder.

PROJEKTET ER STØTTET AF

hempel_single
velux_single
apm_single
oak_single

DELTAGENDE KOMMUNER

kommuner_single

PAMERSAANEQ

Kivitsisap pilersinneratigut nunatsinni kommunit pingasuusut kissaatigivaat nunatsinni meeqqat atuarfianni ilinniartitsinermut nutaamut saqitsinissaq. Nunarsuarmimi ilinniartitsisiusut akornanni ukiuni makkunani oqallisaavoq, atuartut ukiumut 21. århundredimut naleqquttunik piginnaanernik ineriartortitsivigineqarnissaat. Tamanna isumaqarpooq, atuarfiinni atuartuusut maanna ilisimanngisaminnik aaqqiisinnaalernis-samut piareersarneqarnissaat, allanik suleqateqarnikkut attaveqaaterpassuillu atorlugit oqaloqatigiittalernikkutt. Tamakkulu tamarmik pissapput isorinnissinnaassuseqartumik ilinniartinneqarsimanermillu aallaaveqalersitsinikkut. iPadsit tamanut agguaanneqartussat atorlugit aammalu pitsaaneerusumik internetikkut attaveqalernikkut ilinniariaatsit nutaat atornissaat periarfissaalissapput, taamallu piginnaanerit siunnerfigineqartut anguneqarsinnaalissallutik. Pingaartuuvorli erseqqissassallugu, teknologiip suut tamaasa immineq aaqqissinnaanngimmagit. iPadsimmi, internetip, digitaliusunik ilinniartitsissutinik peqalernerup il.il. imminneq ilinniagaqalersitsinavianngillat. Suummi tamarmik tunngavi-givaat, atortut qanoq qanoq atorneraqarnerat..

 

Kivitsisami kisimi pineqanngilaq atuarfinni ulluinnaat pillugit mumisitsisutut ililluni allannguilluinnarnissaq, siunertaallunili teknologii atorlugi suni tamani iluaqutaasinnaasunik ilinniartitsinikkut kivitsinissaq .

iPadsilli immineq tamanna pilersissinnaanngilaat ilinniartitsisulli pamersaanermi periarfissanik sakkussanillu amerlanerusunik periarfissinneqassapput. Kivitsisamilu annerpaajullunilu pingaarnerpaavoq, ikiuillunilu kaammattuinissaq ilinniartitsisut periarfissanik atuilluarnissaannik ilikkartillugit. Tamakkulu tamarmik naapiffigissavaat ilinniartitseriaaseqalernissaq, atuartut akuutinneruneqalernerannik, misissuisinnaanerannik, misilittaanissaannik, nassaarsiorsinnaanerannik pilersitsineq. iPadsit imminneq aaliangissanngilaat, klassini sunik pisoqassasoq – tassami suli tamatuma tungaani atuarfik ilinniartitsisullu aaliangiisuussapput. Ataani takussutissiarineqarput periarfissat nutaat ilia, Kivitsisa aqqutigalugu kommunit tungaanit siuarsarumasagut.  

Ilinniartitsinerit ilinniartitseriaatsillu nutaat

Kivitsisa atuartut misissuinertaqarnerusumik sammisanullu siunnerfilersugaanerusumik sulillutik ilinniarnissaannut ilusiligaavoq – aamma atuartitsinertaa eqqarsaatigalugu. Taamatut ilusiliinikkut atuartut kaammattorumaneqarput ilikkagaqarnerusinnaalernissamut, aqqutigalugit suleqatigiinnerit, nutaaliornerit pilersitserusunnerillu. Ilinniarfiusumi qitiutinneqassapput atuartut nassaarsiorsinnaanerat digitaliusunillu saqqummiussassanik pilersitsisinnaanerat. Tamakkulu tamarmik atuarfinnut inatsimmut, Atuarfitsialammut naapertuupput.

 

Kivitsisa aqqutigalugu kommunit kissaatigivaat ullumikkut killilimmik akuutitsilluni ilinniartitsisarneq, atuartut skærmip saavani isiginnaaginnartutut issialertarnerannik iluseqarnerusoq.  Klassini iPadsit atorlugit ilinniartitsinermi ikorfartorneqassapput atuartut piviusunut qanittunik sammisaqarlutillu aaqqiissutissarsiorsinnaanissaat. Tamakkulu tamarmik tunngavigivaat nunarsuarmi sumiiffigisamilu pissutsit. Atuartut akuutinneqartuas-sapput, misissuillutik, misileraallutik, nassaarsiorlutik, pilersitsillutillu. Quppernermi ”inspiration”-imi atuagassaqarlunilu assersuusiaqarpoq, ilinniartitseriaatsit sammineqartut ulluinnarni qanoq atorneqarsinnaasut.

Nunarsuup sinneranut igalaaq

 Kalaallit Nunaanni atuarfiit aaqqissorneqanerini nunap inissisimanera peqqutigalugu immikkoorluinnartumik unammiuagaqarpugut. Innuttaasut – taamallu aamma atuarfiit – sinerissami imminnut ungasillutik simmarsimasuupput sinerissami ingerlavigiuminaatsumi. Taamatullu iluseqarneq digitalimik aaqqissuiffiginninnissamut tulluuttuuvoq. Aaqqiissut, immap naqqatigut kabeliliinikkut, maanna periarfissaalersoq. Kikkut tamarmik iPadseqalersinnerisigut atuarfiillu pitsaanerusumik internetikkut attaveqalersinnerisigut, nunarsuup sinneranut igalaamik pilersitsoqarsinnaalerpoq. Tassalu naak nunarput nunarsuarmi avinngarusimasutut inissisimagaluartoq, meeqqat qeqqinnaani inissisima-sutut ipileersput taamallu siammasissumikavammut  attaveqarsinnaalerlutik.

 

Tamanna meeqqanut nunarsuaq ammaassivoq, ajornarunnaarluni allat oqaasiinik ilinniarsinnaaneq aammalu nunarsuup sinneranut alakkarterisinnaaneq. Aammali nunatta iluani atuarfiit akornanni suleqatigiissinnaaneq annertunerususoq ammaassiviginneqas-saaq, ungasianiit ilinniartitsisoqarsinnaalissalluni aammalu e-læring atorneqarsinnaalis-salluni. Maannngaaq arlaqartunik assersuutissaqalereerpoq, teknologip periarfissaanik taamatut atorneqarsinnaaneranik. Quppernermi ”inspiration”-imi assersuut atuarneqarsin-naavoq, Qeqqata Kommuniani nunanit allanit tuluit oqaasiinik ilinniartitsisoqartarneranik.

 

Digitaliuneq immineq

Qulaani takuneqarsinnaasutut, Kivitsisami pingaarnerpaatinneqartut digitaliuneranut teknologiimullu samminngillat. Pingaarneerpaatinneqarpummi peritsinut digitalinngor-titsinerup ikiuutaasinnaaneranut sammisut, tassalu pitsaanerusumik ilinniartitsisinnaaneq, siammasissumik suleqatigiilluarnerusernaanermut aammalu ungasianiit ilinniartitsisinnaa-nermut e-læringimillu atuisinnaalernissamut sammisut. Kisiannili nunarsuarmi digitaliseerinermik tunngaveqaraluttuinnartumi. 

 

Digitalinngorsaa-nikkut piginnaassutsit aamma qitiutillugit taakkartorneqanngitsoorsinnaanngillat. Ullutsinni ilinniartut aamma ilinniassavaat digitaliunerup immineq suunera. Kivitsisa aqqutigalugu sakkussat qanoq atornissaat ilikkarneqassapput: akuleriissitsisarnerit, teknologiimut tunngasut aammalu digitalinngortitsisarneq. Siunertaq alla tassaavoq atuarfinnut teknologiimik eqqussinissaq taamallu atuartut teknologiip qanoq uatsinnut sunniisarneranik paasititsinissaq, ilinniartillugillu paasinninnissamut nunarsuarmilu digitaliusumi qanoq isumatuumik pissusilersornissaq ilikkarlugu.

Suleqatigiinneq

Kivitsisamilu pingaartutut oqaaseq atorneqartoq tassaavoq, suleqatigiinneq.Taamallu atuineq sunut tamanut atuutsinneqarpoq. Atuartut qulequttat tunngavigalugit suleqatigiillutik suliassaminnik naammassinninniartalissapput. Atuarfinnilu ilinniartitsisut akornanni suleqatigeeriaatsit nutaat aaqqissuunneqassapput. Ilusiliussaq ULK (Ilinniartitsisut piginnaanikkut ineriartortinnissaat),ataatsimoortunut ilikkartitsiniarluni suleriaasiuvoq, taannalu tunngavigalugu atuarfiit imminneq ataasiakkaarlutik aqqutissarsiussapput.  Ilinniartitsiut – Ikiorti ikiortigalugu – ilinniartitseriaatsinik suleqatigiillutik inerisaaniassapput, ataatsimoorlutillu akunnerminni qisuariaateqartarlutillu nalilersuisassallutik.. Taamatut sulereeernerup kingorna agguluisoqalissaaq – ajornanngippat atuarfik suleqatigalugu, minnerunngitsumillu kommuni suleqatigalugu, sulilu pitsaanerussaaq nuna tamakkerlugu ilinniartitsisoqatigisat suleqatigalugit.

 

Atuarfiit akornanni isummersoqatigiiffiusinnaasunik piginnaasatigullu qaffassaanissanut attavulersuutit pilersinniarneqalissapput. Kingullertullu, ingerlatsivinnut allanut attavilersuisoqassaaq, ataatsimoorluni atuarfiit kivitsivigineqarsinnaasunngortikkumallugit. Ilinniartitsisunngorniartullu tamarmik aamma iPadsiitaartinneqassapput. Taamak iliornikkut ilinniartitsisunngortussat ilinniartitseriaatissaminnik nutaanik ilinniarnerminni ingerlaneranili ilinniartinneqartalissallutik. Taamatullu aamma Ilinniagaqarnermut Aqutsisoqarfiup ilinniartitsisunngorniartullu pikkorissarneqartarneri Kivitsisap ingerlaneranut naleqqussagaasumik aaqqissuussivigineqassapput. Ilinniagaqarnermullu aqutsisoqarfik ilinniutissanik digitaliusunik saqqummiussuissaaq. Siunnerfillu ersilluinnarpoq, tassalu Kivitsisa tassaassammat ataatsimoorluni kivitsinissaq!  

PROJEKTET ER STØTTET AF

hempel_single
velux_single
apm_single
oak_single

DELTAGENDE KOMMUNER

kommuner_single