Kollegamodellen
Hvad kendetegner og er fordelene ved Kollegamodellen?
I Kollegamodellen kan en skole ansætte uddannede lærere til at undervise i deres linjefag ved, at de fjernunderviser derfra, hvor de bor.
Fjernundervisningslæreren er således ansat fast på elevernes skole, selvom fjernundervisningslæreren bor et andet sted.
Skolen kan have fuldtidsansatte fjernundervisningslærere med fuldt skema. En fjernundervisningslærer kan også være deltidsansat på skolen. En af hovedpointerne er, at fjernundervisningslæreren er kollega med elevernes andre lærere.
I Kollegamodellen ansætter skoleledelsen lærere til at fjernundervise i de linjefag, de er uddannet i. Fjernundervisning i kollegamodellen kan foregå i alle fag og på alle klassetrin.
Fordele ved Kollegamodellen:
- En skole, der har svært ved at finde lærere, kan ansætte fjernundervisningslærere, som opfylder skolens behov for at have uddannede lærere i alle fag.
- En lærer, som ansættes som fjernundervisningslærer, ansættes til at undervise i sine linjefag. Det skaber arbejdsglæde, og eleverne får en lærer, som har inspiration og lyst til at undervise.
- Lærerne på skolen får en ny kollega, som kan skabe faglig og didaktisk inspiration.
- Hvis en fjernundervisningslærer flytter til en anden by eller bygd, måske til et andet land, behøver fjernundervisningslæreren ikke at skifte job. Med Kollegamodellen kan en skole få større kontinuitet i medarbejdergruppen. Eleverne kan beholde deres lærere i flere år.
- Når skolen kan fastholde medarbejdere som fjernundervisningslærere, skal skolen ikke ansætte nye lærere så tit. Skolen kan spare ressourcer til nyansættelser og overdragelse/ indkøring af nye medarbejdere.
- Når nogle kolleger arbejder hjemmefra, kan skolen spare på udgifter til kontorfaciliteter og måske også til undervisningslokaler.
Vigtigt i Kollegamodellen
Det er meget vigtigt, at den nye fjernundervisningslærer tænkes med på skolen som ny kollega og løbende gennem hele skoleåret. Erfaringerne viser, at det også nemt kan blive en udfordring, hvis ledelsen ikke går aktivt ind i dette kollegiale og personalemæssige arbejde.
Når man bor langt fra sine elever og kun har virtuel kontakt, har man som fjernundervisningslærer et stort behov for at blive holdt orienteret om alt, hvad der sker på skolen og hos eleverne.
Fjernundervisningslærerens undervisning skal tænkes med, når skolen har emneuger, temadage, lejrskole og andre aktiviteter med eleverne.
Fjernundervisningslæreren skal være med online til lærerrådsmøder, og når der er andre arrangementer i lærergruppen.
Overvejelser ift. samarbejde og organisering
Roller – før, under og efter fjernundervisningen
I Kollegamodellen er det fjernundervisningslæreren, der planlægger og gennemfører undervisningen. Men det er vigtigt, at den lokale lærer inddrages i fjernundervisningslærerens arbejde.
- Hvilken relation skal fjernunderviseren have med eleverne?
- Hvilken relation skal den lokale lærer have til eleverne?
- Hvad er fjernunderviserens arbejdsopgaver, og hvad er den lokale lærers arbejdsopgaver – både før, under og efter undervisningen?
- Hvilken kontakt har fjernunderviseren til eleverne, og hvilken kontakt har den lokale lærer til eleverne i undervisningen?
- Hvordan skal den lokale lærer forberede sig til hver lektion?
- Hvordan og hvornår koordinerer og klæder fjernunderviseren den lokale lærer på inden undervisningen (fx hvis der skal forberedes fysiske materialer eller andet til undervisningen)?
Skolelederen skal invitere lærerne og forældrene med til, at skolen skal bruge fjernundervisning og fortælle, at fjernunderviseren er en kollega på linje med de øvrige lærere på skolen. Alle har brug for at vide, hvad der skal ske. Så bliver fjernundervisningen bedre integreret på skolen.
Ledelsen har ansvar for, at der træffes beslutninger om disse ovenstående roller, og hvilke rammeforhold der skal fungere i forhold til de fire hovedelementer præsenteret på forsiden.
Fjernundervisningslæreren skal mærke, at der er opbakning til hendes eller hans arbejde. Skolelederen skal holde fjernundervisningslæreren orienteret om, hvad der sker på skolen, når der er skemaændringer, sygdom og andet, som betyder noget for eleverne. Skolelederen kan aftale korte jævnlige møder med fjernundervisningslæreren, hvor der tales om, hvordan det går, og hvad fjernundervisningslæreren har brug for.
Lederen skal støtte fjernundervisningslæreren med klasseledelse og elevernes trivsel. Fjernundervisningslæreren har ligesom andre lærere mulighed for at få en samtale med en elev sammen med skolelederen, hvis der er problemer. Skolelederen skal hjælpe med at kontakte forældrene, hvis fjernundervisningslæreren har brug for, at forældre bliver inddraget.
Fjernundervisningslæreren har ansvaret for planlægning og afvikling af undervisningen. Fjernundervisningslæreren har ansvaret for, hvad eleverne lærer, og for at nå fagformål og læringsmål.
Fjernundervisningslæreren kan undervise eleverne samlet i klassen, i grupper eller enkeltvis.
Fjernundervisningen kan foregå som onlineskoletimer eller som vejledning og opgaver, eleverne laver, når det passer dem.
Planlægningen er op til fjernundervisningslæreren.
Det er vigtigt, at fjernundervisningslæreren fortæller den lokale lærer, hvad der skal ske, og fortæller, hvordan den lokale lærer skal være med til undervisningen.
Som fjernundervisningslærer kan man overveje:
- Hvad er fjernunderviserens arbejdsopgaver – både før, under og efter undervisningen?
- Hvad er den lokale lærers arbejdsopgaver – både før, under og efter undervisningen?
- Hvilken relation skal fjernunderviseren have med eleverne?
- Hvilken relation skal den lokale lærer have til eleverne?
- Hvordan skal den lokale lærer forberede sig til hver lektion?
- Hvordan forbereder fjernunderviseren den lokale lærer inden undervisningen (materialer til undervisningen, tidsplan og andet)?
I Kollegamodellen hjælper den lokale lærer med at gennemføre fjernundervisningslærerens undervisning, men det er omvendt vigtigt, at det sker på basis af fjernunderviserens planer og ønsker til dette ud fra fjernunderviserens valgte didaktik.
Den lokale lærer hjælper også fjernundervisningslæreren med at følge med i, hvordan eleverne trives, og hvordan undervisningen går. Den lokale lærer kan for eksempel fortælle fjernundervisningslæreren, når eleverne har brug for en pause eller et frikvarter.
Den lokale lærer kan også hjælpe fjernundervisningslæreren, hvis der er konflikter eller andre udfordringer for læringsmiljøet. Den lokale lærer skal fortælle fjernundervisningslæreren, hvad der sker hos eleverne, så fjernundervisningslæreren kan tage fat i at løse konflikter og trivselsproblemer og opbygge et godt læringsmiljø med hjælp fra den lokale lærer.
I fjernundervisning skal eleverne lære at være aktive og synlige i undervisningen. Det lærer de fleste elever ret hurtigt. Fjernundervisning kan faktisk gøre elever mere udadvendte og selvstændige, når de skal kommunikere over nettet.
De elever, som fjernundervisningslæreren har svært ved at få kontakt med, kan den lokale lærer og fjernundervisningslæreren sammen aftale at lave ekstra individuelle møder med. Til møderne kan en stille elev få lov at lære fjernundervisningslæreren bedre at kende ved at fortælle lidt om sig selv eller ved, at fjernundervisningslæreren fortæller om sig selv og måske hjælper med nogle faglige opgaver.
I den fælles organisering af fjernundervisningen – mellem kommunen, skoleledelsen, fjernunderviseren og den lokale lærer – kan I bruge denne organisatoriske tjekliste til at sikre, at I får talt om og besluttet alle vigtige forhold omkring fjernundervisningen.
Faste møder mellem fjernunderviseren og den lokale lærer
Undervejs har fjernundervisningslæreren brug for at vide, hvordan eleverne trives. Det er en god idé at planlægge faste møder med den lokale lærer, hvor der snakkes om undervisningen og elevernes trivsel.
På samme måde er det godt, hvis skolelederen holder små jævnlige møder med fjernundervisningslæreren. Det kan fx være hyppigere i starten end senere på året og afhænge af, hvor meget undervisningen fjernunderviseren har, men fx hver anden uge i starten, som går over til månedlige møder og så møde hver anden måned.
Løbende dialog og evaluering med skoleledelsen
Som beskrevet under rollerne for ledelsen, fjernundervisningslæreren og den lokale lærer er det vigtigt at se fjernundervisningslæreren som en kollega og en lige del af et lærerteam. Derfor er det nu alligevel vigtigt at have et særligt øje for, at man får truffet beslutninger om alle væsentlige forhold og husker at holde fjernundervisningslæreren orienteret, fordi vedkommende ikke på samme måde vil være synlig på skolen – lige meget om det er i en bygd eller i en by.
Også her kan den organisatoriske tjekliste hjælpe. Der kan være nogle områder, som er lidt mere simple, når der ikke er flere skoler, der skal koordinere. Men det kan fx forekomme, at fjernundervisningslæreren fx er deltidsansat og derfor måske har job som lærer på flere skoler som fjernunderviser. Det vil sige, at han eller hun også kan være kollega med andre på andre skoler. Her vil det være fjernundervisningslærerens ansvar at være proaktiv og søge at koordinere med ledelsen, fx ift. at det ikke er sikkert, at temauger er samme sted mv.
Derfor kan den organisatoriske tjekliste også understøtte dialogen og planlægningen, hvorfor de endelige beslutninger også bør nedskrives.
I den fælles organisering af fjernundervisningen – mellem kommunen, skoleledelsen, fjernunderviseren og den lokale lærer – kan I bruge denne organisatoriske tjekliste til at sikre, at I får talt om og besluttet alle vigtige forhold omkring fjernundervisningen.
Overvejelser ift. didaktik og teknologi
Et godt ‘setup’ i klassen og hos fjernunderviseren
En basal, men meget vigtig overvejelse er, hvordan ‘fjernundervisnings-setuppet’ i klassen og hos fjernunderviseren skal være. Det kan være, at I skal prøve flere modeller af, før I finder den rette for jer. I kan overveje:
Find et rum, hvor eleverne og fjernundervisningslæreren kan være online. Det vil sige, at der både skal tænkes over rummet til eleverne og rummet, som fjernundervisningslærerne sidder i.
Overvej:
- Der skal ikke være for meget støj.
- Der skal heller ikke være for mørkt eller være modlys fra et vindue ind i kameraet.
- Lokalerne kan også indrettes med materialer til fjernundervisningen. Hos fjernundervisningslæreren kan der stå en flipover eller hænge en lille tavle eller et whiteboard. Det kan også være et dokumentkamera, som man kan bruge til at tegne/skrive på papir med eller vise andre objekter med, samtidig med at man stadig kan bruge det indbyggede kamera til at vise ansigtet.
- Skal eleverne følge undervisningen på hver deres iPad, på en fælles storskærm eller i en kombination af begge dele?
- Skal der være en fast iPad (fx på et stativ i klassen), som den lokale lærer sætter op, så fjernunderviseren kan se klasserummet og eleverne?
- Hvordan skal eleverne sidde i klassen, for at undervisningen bliver optimal?
- Hvordan sikrer I god lyd i klassen?
- Bruger eleverne høretelefoner i undervisningen?
- Er der forskellige lokaler at vælge mellem, og hvornår skal hvad så
- Står/sidder fjernunderviseren foran en fysisk tavle, eller bruges iPad’en i stedet som ‘tavle’ (fx via Keynote eller PowerPoint)?
- Bruger underviseren høretelefoner i undervisningen?
- Hvordan sikrer fjernunderviseren god lyd fra lokalet og fra de individuelle elever?
I Kollegamodellen er der også andre vigtige elementer:
- Da underviseren er en “almindelig” daglig lærer på skolen, kræver Kollegamodellen også, at der er godt og stabilt internet på skolen og hjemme hos fjernundervisningslæreren.
- Hvordan skal hverdagen som kollega fungere, ikke kun til formelle møder, men hvordan sikres også de uformelle, hvordan med frikvarterer, den løbende dialog mv.?
Elevernes tillid og tryghed
Mange elever kan godt lide fjernundervisning, og de lærer hurtigt, hvordan de skal være med. I Kollegamodellen har fjernundervisningslæreren jævnlig kontakt med eleverne i løbet af hele skoleåret. Det betyder, at fjernundervisningslæreren kan få en god kontakt med eleverne og lære dem godt at kende. Elevernes faglige udvikling kan for eksempel følges i de opgaver, de afleverer online, og deres trivsel og personlige udvikling kan følges, ved at fjernundervisningslæreren mødes med eleverne individuelt.
Ift. Kollegamodellen kan nogle skoler og nogle forældre måske være bekymret for, om der er god nok kontakt. Det kan være vigtigt at vide, at for nogle elever kan kontakten med læreren over internettet faktisk være bedre. I stedet for at mødes og være sammen kan onlinemøder hjælpe nogle elever med at være mere koncentrerede og åbne i mødet med læreren. At mødes online kan hjælpe generte og tilbageholdende elever med at få skabt en relation med deres lærer. Det kan også betyde, at man mødes med en ny lærer, som giver en ny start og ny relation.
Overvejelser:
Mange elever kan godt lide fjernundervisning. De lærer hurtigt, hvordan de skal være med, men eleverne skal føle sig trygge ved fjernundervisningen og fjernunderviseren. Eleverne skal vænne sig til, at relationen og kontakten til læreren er anderledes online, og derfor er det vigtigt, at der bruges tid på skabe tillid og tryghed for eleverne. Overvej derfor følgende:
- Hvordan skaber I gode relationer til eleverne online?
- Hvad kan I gøre, for at eleverne får tillid og bliver trygge ved fjernundervisningen?
Fjernundervisningslæreren behøver ikke at besøge eleverne for at kunne fjernundervise dem. Man kan sagtens begynde at fjernundervise og gradvis lære eleverne at kende ved at møde dem i opkald på deres iPads og ved at se deres opgaver og følge, hvordan de arbejder.
Hvis det er muligt, kan fjernundervisningslæreren godt besøge skolen. Et besøg kan være positivt for eleverne, fordi de møder deres fjernundervisningslærer på en ny måde. For fjernundervisningslæreren kan et besøg give fornemmelse for eleverne, socialt og fagligt.
Det kan være godt at lære skolen at kende, så fjernundervisningslæreren ved, hvem kollegerne er, hvad de underviser i, hvad de er gode til, og hvem man kan bede om hjælp.
Fjernundervisningslærere oplever, at det er givende for dem at få en fornemmelse for skolens og stedets faciliteter. Det kan hjælpe med at tage elevernes omgivelser med ind i fjernundervisningen.
Et besøg hos eleverne kan også bruges til fjernundervisningen. Eleverne kan i en periode forberede noget i fjernundervisningstimerne, som deres fjernundervisningslærer skal opleve, når han eller hun besøger dem på skolen.
Eller omvendt: Under et besøg hos eleverne kan fjernundervisningslæreren sammen med eleverne indsamle genstande, lave optagelser på iPads, begynde at bygge noget eller sætte gang i forsøg eller undersøgelser, som så fortsætter i fjernundervisningen, når fjernundervisningslæreren er kommet hjem igen.
I fjernundervisning kan læreren lægge små korte opgaver op i fx Showbie, som eleverne løser hver for sig eller sammen. For eksempel kan sprogundervisningen få eleverne til at indtale ord, sætninger eller historier, som læreren eller andre elever så kan høre og give feedback. Den øvelse kan også bruges i almindelig undervisning. Men når alle elever har iPads, kan også de generte elever finde et hjørne, hvor de kan træne sproget, uden at andre elever kan høre det. I fjernundervisningen kan eleverne træne udtale, uden at andre elever hører med. Fjernundervisning kan gøre det lettere for generte elever at være aktive i skolen.
Det er også vigtigt ikke at glemme den mere kollektive kommunikation med eleverne, som I kender det fra almindelig fysisk klasserumsundervisning. Det kan gøre fællesskabsfølelsen større hos eleverne og give mere plads til interaktioner og samtaler mellem eleverne.
Et råd må derfor være, at variationen også her er vigtig – altså at undervisningen bygges op med både individuelle og kollektive seancer med eleverne.
I Kollegamodellen har fjernundervisningslæreren eleverne flere timer om ugen og måske i flere år. Der kan opstå en åben og tillidsfuld kontakt mellem læreren og hver enkelt elev.
Selvom undervisningen foregår online, er det muligt at inddrage fysiske materialer på mange forskellige måder. Vi har både set fjernundervisere, som bruger egne materialer eller materialer fra et forlag.
Overvej her, hvad I vil og kan ift. fx:
- Brug af egne materialer
- Brug af eksisterende materialer udviklet til tilstedeværelsesundervisning brugt i fjernundervisningen
- Materialer, der er hos underviserne
- Materialer, der er hos eleverne
- Skal materialer sendes/printes/laves af eleverne (eller af den lokale lærer)?
Planlægning af undervisningen og valg af undervisningsmaterialer sker i et samarbejde mellem lokale lærere og tilknyttede fjernundervisningslærere.
I Kivitsisa er det iPad’en, der er det vigtige redskab i fjernundervisningen. Mere generelt kunne det også være andre tablets eller computere.
I Kollegamodellen har fjernunderviseren hovedrollen, og det er vigtigt at få en dialog om, hvordan iPad’en bruges som et kommunikationsredskab, og hvordan fjernunderviseren, den lokale lærer og eleverne kommunikerer sammen, og hvordan eleverne taler sammen via dette redskab. På samme måde, som det er vigtigt, når elever ellers kommunikerer i klasserummet, men her er der også brug for nye opmærksomhedspunkter.
For nogle elever er det nemt at kommunikere på en iPad. Det kan også være “lidt for nemt”. Det er nemt at tage fjollede billeder med en iPad og at sige noget grimt på et opkald. Eleverne kan glemme, at der er et rigtigt menneske i den anden ende.
Kommunikation med eleverne over nettet kan være sårbart for en fjernundervisningslærer og for andre elever. Derfor kan fælles samtaler med eleverne og fælles aftaler om klasseregler og “netiquette” i det virtuelle møde være en god ting at lave.
Inden fjernundervisningen starter, skal fjernundervisningslæreren vælge de apps, som passer til faget og til den undervisning, fjernundervisningslæreren vil lave. Den app, der hedder Showbie, kan bruges som hjertet i fjernundervisningen. Her kan skema og aftaler deles, her kan alle mødes, og her kan alle give og aflevere opgaver til hinanden. Elever kan godt bruge Showbie selv.
Lad iPad’en komme med hjem
Det er bedst, hvis eleverne vænner sig til at tage deres iPads med hjem og med i skolen. Så får fjernundervisningslæreren nogle flere muligheder i sin undervisning. Det kan også være en fordel, hvis eleverne har godt internet derhjemme, så de kan finde opgaver og aflevere opgaver uden for skoletid. Hvis eleverne har internet derhjemme, kan de også mødes og lave opgaver sammen, eller eleverne kan få vejledning hjemme af fjernundervisningslæreren.
Det er vigtigt, at fjernundervisningen ikke går i stå, selvom internettet ikke virker.
I Kollegamodellen er det fjernundervisningslæreren, der har ansvaret for undervisningen, også selvom der ikke er netforbindelse. Fjernundervisningslæreren kan aftale med de enkelte elever eller med hele klassen, hvad de skal lave, hvis internettet er nede. Fjernundervisningslæreren kan også aftale med den lokale lærer, at eleverne skal arbejde i opgavehæfter eller med bestemte apps på deres iPads, hvis nettet er nede.
Besøg i Aasiaat og Kitsissuarsuit
I filmen nedenfor kan I få et indblik i Martha Nielsens fjernundervisning fra byskolen i Aasiaat til bygdeskolen i Kitsissuarsuit.
