Erfaringer fra Kivitsisas
fjernundervisningsforløb
Der har i mange år været talt meget om fjernundervisning i folkeskolen, og der er gennem tiden gjort mange forsøg. Med forbedret internet på alle skoler og iPads til alle elever, er vi nu godt på vej til at have det tekniske fundament, som der skal til. Men alle tidligere forsøg viser, at fjernundervisning ikke er noget, man bare gør. Det kræver helt nye refleksioner omkring undervisning og samarbejde. En helt ny undervisningsform kræver en helt ny didaktik.
For at komme tættere på en sådan fjernundervisningsdidaktik har Kivitsisa i skoleåret 2021/22 gennemført et fjernundervisningsprogram. 16 lærere har på forskellige steder, forskellige trin og i forskellige fag gennemført diverse former for fjernundervisning.
Der er blevet eksperimenteret med både lærer- og elevroller, det tekniske setup, samarbejdet mellem skoler og ikke mindst med selve undervisningsformen. Alt dette er gjort for, at vi sammen kan blive klogere på, hvordan fjernundervisning virker bedst i forskellige kontekster.
De fem undervisere og forskere fra Institut for læring, Line Groth Nielsen, Ivaaq Kriegel, Louise Pindstrup Andersen, Anders Øgaard og Rikke Ørngreen har i samarbejde med Kivitsisa fulgt undervisningen og opsamlet erfaringerne.
Denne erfaringsopsamling er der kommet to produkter ud af: En rapport og et vejledningsmateriale. Begge produkter udfoldes på denne side, mens eksperimenterne med og udviklingen af god fjernundervisning fortsætter ude på skolerne.
Vejledningsmateriale
I Kivitsisa-projektet har fjernundervisning været brugt på mange forskellige måder, og vi på Institut for Læring har stået for at samle op på erfaringerne fra 2021-2022. Vi ser, at fjernundervisning hjælper skolen med at blive mere professionel.
Lærere og elever er glade for fjernundervisning, og skolerne får hjælp til, at eleverne får kvalificeret undervisning i alle fag. Men der er selvfølgelig både potentialer og barrierer.
I vores erfaringsopsamling på Kivitsisas fjernundervisningsprojekt har vi set, at gode relationer og et godt samarbejde mellem fjernunderviseren, eleverne, den lokale lærer og skoleledelsen er vigtige ingredienser for, at fjernundervisningen bliver vellykket.
Vi har også set, at velfungerende teknologi, god organisering og eksplicitte valg om didaktik har stor betydning for, hvordan den fjernundervisning, som eleverne i sidste ende modtager, bliver.
På disse inspirationssider tager vi udgangspunkt i tre forskellige modeller for fjernundervisning, som lærere, skoler og kommuner kan vælge at bruge eller lade sig inspirere af: BYGDE-, KOLLEGA- og FAGLÆRER-modellen
Lige meget, hvilken model man anvender, indgår der en række forskellige roller, som der skal overvejes, og en række elementer, som påvirker fjernundervisningen.
Det har vi forsøgt at illustrere via nedenstående figur. I de fire cirkler i midten har vi placeret de fire vigtige roller eller aktører i fjernundervisningen: fjernunderviseren, den lokale lærer, eleverne og skoleledelsen. Alle fire har på forskellige måder betydning for, at fjernundervisningen fungerer optimalt.
I den yderste ring har vi placeret de rammefaktorer, som skal overvejes for at understøtte en velfungerende fjernundervisning. Baseret på erfaringsopsamlingen i projektet har vi fundet fire hovedelementer: didaktik, organisering, teknologi og samarbejdsformer.
Elementerne spiller sammen, men opleves/erfares forskelligt af de involverede parter. De skal derfor gennemtænkes i relation til alle fire roller i fjernundervisningen, dvs. ift. eleverne, den eller de lokale lærere, fjernunderviseren og skoleledelsen (eller skoleledelserne, hvis der er flere skoler involveret). Vi har illustreret dette med, at de fire elementer, som skal gennemtænkes, er kædet sammen yderst, men peger ind til de fire roller, således at de forskellige parter både tænkes igennem og inddrages i planlægningen, udførelsen og evalueringen af fjernundervisningen.
Bygdemodellen
Fjernundervisningslæreren er ansat som ‘almindelig’ lærer på en anden skole end der, hvor eleverne, som skal fjernundervises, er. Som en del af ansættelsen fjernunderviser læreren elever, som går i en bygdeskole eller på en byskole et andet sted.
Kollegamodellen
Fjernundervisningslæreren er ansat på elevernes skole, selvom fjernundervisningslæreren bor et andet sted end der, hvor skolen ligger. Fjernundervisningslæreren er kollega med elevernes andre lærere.
Faglærermodellen
Fjernunderviserens rolle er at igangsætte undervisningsaktiviteter, støtte op om rammerne og/eller at rådgive den eller de lokale lærere.
I Kivitsisas fjernundervisningsforløb i den grønlandske folkeskole har vi set tre forskellige modeller for, hvordan fjernundervisning kan anvendes. Vi har kaldt de tre modeller for
Bygdemodellen, Kollegamodellen og Faglærermodellen.
De tre modeller illustrerer tre overordnede former for fjernundervisning, som man kan lade sig inspirere af, og som er særligt relevant, når man skal i gang med at fjernundervise.
Fjernundervisningslæreren kan være tilknyttet elevernes skole som fag-, didaktisk, pædagogisk eller proceskonsulent.
Herunder kan I læse mere om de tre modeller og få inspiration til, hvordan I på jeres skole eller kommune kan gribe fjernundervisningen an.
I gennemgangen af hver model vil vi komme omkring de fire vigtige rammefaktorer for fjernundervisningen: didaktik, organisering, teknologi og samarbejdsformer og de fire roller: fjernunderviseren, den lokale lærer, skoleledelsen og eleverne.
Bemærk, at der er emner, der går igen i hver model – nogle gange med samme tekst, andre gange med variationer. Det skyldes, at der er nogle forhold, som er enslydende og mindst lige så vigtige at tage stilling til og få taget tydeligt og eksplicit ansvar for, lige meget hvilken model man bruger.
Erfaringerne stammer fra den grønlandske folkeskole, men har perspektiver, som er interessante generelt for fjernundervisning, i Grønland og internationalt.
