I 1. klasse på Atuarfik Tuuisaq har eleverne arbejdet med historiefortælling. Det kan man gøre på mange måder, og deres lærer, Bodil Mona Frederiksen, ønskede at prøve noget nyt. Hun ville prikke til elevernes kreativitet og nysgerrighed, og så ville hun have eleverne på banen. Udgangspunktet skulle være deres egne interesser.
iPads tilbyder netop en masse muligheder for at arbejde kreativt med det faglige stof. I Kivitsisa taler vi ofte om multimodalitet – at vi arbejder med mange forskellige udtryksformer på én gang: Film, billeder, lyd, tekst osv. Det giver en masse spændende alsidighed og det bringer mange sanser i spil.
Helt konkret besluttede Bodil Mona sig for at arbejde med billeder som udgangspunkt for elevernes historie. Eleverne tog selv en række billeder, som de efterfølgende redigerede. Derefter fandt de også billeder på nettet, for til sidste at sætte deres egne billeder sammen med dem, de havde fundet. Det endte i en række sjove og skørt sammensatte collager. Et eksempel kan ses på billedet herunder.
Nu skulle der så fortælles historier ud fra billederne. Der blev arbejdet med hvordan man opbygger den gode historie, og elevernes fantasi fik frit spil.
Den videre historie
Herfra er der mange veje at gå. Eleverne i første klasse kan ikke skrive deres historier ned endnu, i hvert fald ikke lige så godt som de kan fortælle dem mundtligt – så hvorfor ikke indtale historierne? Derefter kunne der måske også lægges små lydeffekter på og eleverne kunne dele historierne med hinanden, nyde de sjove billeder og gode fortællinger og give hinanden konstruktiv feed back ud fra det, de har lært om den gode fortælling.
Dette forløb er ikke et stort, forkromet og forberedelsestungt forløb. Det er relativt enkelt og kræver ikke meget af hverken elevernes eller lærernes tekniske kunnen. Men elevernes kreativitet, fantasi og fortælleglæde sættes i spil på en ny måde, og det var lige dét, som Bodil Mona ønskede.